Brikker til krigen og fredens begreb

‘ since wars begin in the minds of men, it is in the minds of men that the defenses of peace must be constructed’.

Krig er et væbnet opgør mellem to eller flere parter, i reglen stater. Væbnede konflikter inden for en stat betegnes borgerkrige; sådanne regnes if. folkeretlige regler normalt ikke for krige. Gennem århundreder har man søgt at regulere krig. Det er bl.a. sket gennem internationale konventioner og de enkelte landes egen lovgivning og omhandler såvel acceptable kriterier for at gå i krig, jus ad bellum, som regler for, hvordan den må føres, jus in bello. De mest omfattende regelsæt er Haagkonventionerne af 1899 og 1907 samt Genèvekonventionen af 1949.

Krig er planlagt socialt organiseret voldsanvendelse mellem grupper af mennesker (politiske enheder).

Hvad er fred?

Fred, fravær af krig og vold. I snæver betydning er fred fravær af krig mellem stater; fred opstår, når krigen ophører, fx i form af en fredsaftale. I bred betydning er fred tillige fravær af såvel direkte vold som strukturel vold mellem mennesker. I sin mest vidtgående betydning anvendes fred om tilstande af social retfærdighed og personlig harmoni.

Der skelnes mellem et negativt og et positivt fredsbegreb. I nordisk fredsforskning er negativ fred defineret som fravær af direkte vold. Positiv fred er en tilstand af harmoni med fravær af strukturel vold, dvs. vold, som er indbygget i samfundets strukturer. Der er tale om strukturel vold, hvis resurser fordeles sådan, at nogle mennesker lever i sult, mens andre lever i overflod. Der er ikke krig eller vold, men heller ikke positiv fred.

Der er stor forskel i forskellige kulturer på betydningen af ordet fred. Det romerske begreb pax betyder fravær af krig mellem stater, men også orden og herredømme (pax Romana). I visse dele af indisk tradition og tydeligst hos Gandhi er fred en aktiv form for ikke-vold. For Gandhi hænger indre fred i det enkelte menneske sammen med den ydre fred mellem mennesker. I kinesisk og japansk tradition er fred en tilstand af harmoni i stater og mellem dem.

Overgangsformer mellem krig og fred.

Krig ved ”stedfortræder” (små stater kriges med store stater som ”back up” )

Tillidsskabende foranstaltninger f. eks afrustning eller gidseludveksling for at ”sikre” freden

Andre former for mere omfattende ”ufred” .

Samfundsstrukturen går i opløsning (tilbage til alles kamp mod alle igen) (f. eks efter en krig)

Plyndringer ved ”arbejdsløse” soldater uden fremtid eller utilfredse adelsmænd (”100 års krigen” , 30 års krigen - La Fronde 1648–1653 )

Slaveoprør (Romerriget havde 3 store slaveoprør. Sicilien 135-132 f.kr og 104-100 f.kr samt Spartakusoprøret 73-71 f.kr )

Ordnung muss sein

I begyndelsen var individet - I begyndelsen var samfundet (hvem kom først hønen eller ægget ? )

Den menneskelige orden har en ”grænse”.Udenfor grænsen råder kaos og fjenderne (både de gode og regulære fjender – de der tænker og handler som os ,og de uregulære fjender (banditter, terrorister og lignede kedelige karle)

Mennesket har behov for ”sikkerhed” ( Prof. Ole Wæver – Alt kan sikkerhedsliggøres )

Sikkerhed kan begrunde ”ekstraordinære tiltag ” – men det ekstraordinære bliver gradvist til det ”normale”.

Hvorfor går mennesket i krig mod hinanden?

Vi betragter nu til dags fred som en ønskværdig tilstand, men sådan har det ikke altid været.

Achilleus vil hellere leve et kort og glorværdigt liv end et langt og begivenhedsløst (Iliaden 1 sang)

.. Og hvad blev der ikke sagt før slaget ved Agincourt 25 oktober 1415 (St. Crispins dag)

“…We few, we happy few, we band of brothers;
For he to-day that sheds his blood with me
Shall be my brother; be he ne'er so vile,
This day shall gentle his condition:
And gentlemen in England now a-bed
Shall think themselves accursed they were not here,
And hold their manhoods cheap whiles any speaks
That fought with us upon Saint Crispin's day.”

”Gengældelseskrige” (hævn). Alexander den Stores officielle begrundelse for sit felttog mod perserriget (334-323) var en gengældelse for persernes erobringer og ødelæggelse af det græske fastland under Perserkrigene ca 500- 450.

6. februar 1626 udsteder Louis XIII på forslag af Richelieu et forbud mod dueller i Frankrig for at begrænse de omfattende dødsfald indenfor adelen som følge af dette æreskodex som derved også begrænsede det antal soldater (officerer) som adelen kunne stille til kongens rådighed.

Før den moderne retsstat skulle den enkelte /familien/slægten selv sørge for retshåndhævelse i tilfælde af overgreb (”øje for øje tand for tand”.) ( 5 mosebog kap. 19 )

Krigen som guddommeligt inspireret

Assyrien, Egypten og Israel og andre af antikkens kulturer er det gud(en) der er den krigsførende. Religion og stat udgør en enhed. Krigen er et guddommeligt instrument til at sikre og udvide rigets grænser. I Israel er Jahwe også den straffende gud der udløser krige mod sit eget folk hvis det ikke har opført sig ordentligt.

Befolkningseksplosion og behov for ”lebensraum”.

Antikkens kolonidannelser (”udvandringer ” fra en bystat for at grundlægge en ny ) (grækere , fønikiere og andre )

Hitlers behov for ”Lebensraum” (især mod øst – den gamle tyske drøm ”drang nach osten”

”Jord bliver ikke afgivet frivilligt men skal erobres ved krig – Hitler”

Boerne i Sydafrika

Those Trekboers who trekked into and occupied the eastern Cape were semi-nomadic. A significant number in the eastern Cape frontier later became Grensboere ("border farmers") who were the direct ancestors of the Voortrekkers. The Voortrekkers were those Boers (mainly from the eastern Cape) who left the Cape en masse in a series of large scale migrations later called the Great Trek beginning in 1835 as a result of British colonialism and constant border wars..

The Boers fought two wars in the late 19th century in order to defend their internationally recognized independent countries, the republics of the Transvaal (the Zuid-Afrikaansche Republiek, or ZAR), and the Orange Free State (OFS) against the threat of annexation by the British Crown.

Krige for permanent at beherske men ikke nødvendigvis befolke andres territorier

”Udryddelseskrige”.

Krige med det (udtrykte) formål helt at ”udslette” et andet lands (bystat – stammes) befolkning. Målrettet ”folkedrab.”

Visse krigsbegivenheder i antikken har haft det formål /resultat helt at fjerne en by fra landkortet og ”straffe” befolkningen gennem total udryddelse (Athen/Melos 416 f.kr )

Krig mellem de der ikke har noget og de der har noget (ulighed)

De første fastboende bønder optræder for ca 10-11.000 år siden , og de første bydannelser (Jerico) ikke længe efter . Bonde og by muliggør opbygningen af en langt større ”velstand” i form af føde ,kvæg og andet end det nomaden havde mulighed for. Denne ”ulighed” mellem byen og nomaden er årsagen til det oprindelige socialt organiserede røveri – ”krigen”. Socialt fordi det ikke var ”den enkelte” mod ”den enkelte”, men ”de mange” mod ”de mange”.

NØD . Hungersnød , naturkatastrofer osv. kan tvinge folk til ”fortvivlelsens selvhjælp” hvor de må tage fra andre hvad de kan for at overleve.

Da Cicero (106 - 43 f.kr ) i år 66 f.kr taler til støtte for Pompejus som hærfører i østen (Manilian lov ) giver han især to grunde til at Romerne fører krig . Ære og penge.

Djengis Kahn (1162/67-1227) siger om menneskelig lykke ”menneskets største lykke er at jage og besejre sin fjende, overtage alle hans ejendele, efterlade hans kvinder grædende og hylende, ride på hans heste og bruge hans kvinders kroppe som natskjorte og støtte ”

Krig mellem de der har meget og som vil have endnu mere, også fra de der har meget lidt (umættelighed)

Krige med det formål at erobre slaver til brug for slaveøkonomierne ( antikkens Grækenland og Rom samt sydstaterne i USA og Caribien)

Det engelske Ostindiske kompagnis opførsel i Indien i 1765. Horace Walpole siger : vi har overgået spanierne i Peru! Vi har myrdet, afsat, plyndret og tilranet os rigdomme. og hvad mener De om hungersnøden i Bengalen, hvor 3 mio. mennesker er omkommet foranlediget af et forsyningsmonopol håndhævet af det Ostindiske kompagnis tjenestemænd”

Portugisernes kampe mod de øvrige europæiske og mellemøstlige sømagter for at forhindre disse i at handle direkte med ”Østen” (1400 tallet)

Hansestædernes politik i Østersøområdet fra Lübecks grundlæggelse i 1159 til sidste Hansedag i 1669.

Italiens forhandlinger med både ”Ententen” og ”alliancemagterne” før 1 verdenskrig om de fordele landet kunne opnå ved at træde ind i krigen på den ene eller den anden side.

Krig til løsning af en ”konflikt”.

En følelse af ”fjendtlighed” fører ikke nødvendigvis til konflikt (krig) hvis der ikke er en ”intention” om konflikt, og en ”intention” om konflikt kan meget vel næres og gennemføres uden nogen form for fjendtlige følelser mod modparten f. eks som følge af ” Raison d’etat ” .Hitlers angreb på Danmark i 1940 skyldtes næppe nogen større gensidig modvilje mellem det danske og det tyske folk – snarere tværtimod.

Der eksisterer ikke nødvendigvis en konfliktsituation mellem de krigsførende parter før krigen. Krigen og dens årsager kan meget vel være ensidig.

Kampen for en idé (intolerancens apoteose)

Religionskrige tilhører den jødisk- kristne – islamiske verden og dennes krav på eksklusivitet og universalitet.

De fleste ”religionskrige” er imidlertid ikke krige mellem religionerne, men stridigheder indenfor de enkelte religioner. F. eks mellem katolikker mod protestanter eller katolikker mod katolske ”kættere”.

Missionæren Willibrod .Frisernes apostel (658 – 739 ) ”Hedenskabet er ukrudt der skal luges ud ”

Korstogene i Østersøområdet (1150eren (1193) – 1386 (?) Litauen bliver kristent )

De kristne ridderordner (Tempelherrer, Johanniter, Tyske riddere og Sværdriddere

Albigenserkorstogene (1208-1229 ). (Det skønnes at der blev dræbt mellem 0,2-1 mio ” katolske ” kættere )

”Gud” deler rovet ud til de troende. Ved en pavelig bulle bemyndiges alle kristne (katolske) fyrster at gøre alle hedninge til slaver . Romanus Pontifex is a papal bull written January 8, 1455 by Pope Nicholas V to King Afonso V of Portugal. As a follow-up to the Dum Diversas, it extended to the Catholic nations of Europe dominion over discovered lands during the Age of Discovery. Along with sanctifying the seizure of non-Christian lands, it encouraged the enslavement of native, non-Christian peoples in Africa and the New World.

”30 års krigen” og den efterfølgende Westphalske fred i 1648 samt krigene i Cromwells England og krigene i Irland o. 1650 var i betydeligt omfang religiøst begrundede.

Nazismens ideologi (Nazismen har ikke plads til religion eller andre konkurrerende samfunds ideologier som f. eks demokrati – den er i sig selv en total ideologi)

”Kampen er altings fader”, ”Dyden ligger i blodet”, ”Førerprincippet (top down) er bedre end demokratiet (bottom up)”

Alle stater skal respektere ”menneskerettighederne” hvad enten de vil det eller ej.

Krigene i Irak og Afghanistan siges at være i demokratiets navn, men er de det?

Alexis de Tocqueville (1805 – 1859) feared that the inevitable growth of democracy would also lead to despotism and militarism.

While “peace is peculiarly hurtful to democratic armies, war” and its popular passions give “them advantages which... cannot failing the end to give them the victory.” His “secret connection between the military character and... [that]
of democracies” was the profit motive. “Men of democracies are... passionately eager to acquire what they covet and to enjoy it on easy conditions,... worship chance, and are much less afraid of death than of difficulty.... No kind of greatness is more pleasing to the imagination of a democratic people than military greatness—a greatness of vivid and sudden luster obtained without toil by nothing but the risk of life” (Democracy in America )

Krig for at begrænse usikkerhed - ”Alle er bange for alle”

Israels påståede angreb mod Syriens atominstallationer og mulige angreb mod Iran’s tilsvarende.

Krig mod påståede ”ydre fjender” for at sikre magthaverne kontrol med den hjemlige befolkning.

Krig der startes af uduelige magthavere .

Manglende vilje og evne hos magthaverne til at høre det de ikke vil høre, manglende evne til at indrømme at de tager fejl, tilfældigheder, misforståelser, uvidenhed, prestige, osv.

Athens felttog mod Syrakus i forbindelse med den Peloponnesiske krig (415 f.kr )

Chr. IV ”kamp” mod Rigsrådet i forbindelse med Danmarks deltagelse i 30 års krigen.(1625)

Borgerkrige, uafhængighedskrige, oprør, revolution.

The Taiping Rebellion (1850 -1864) was a large-scale revolt against the authority and forces of the Qing Government in China.The rebellion was eventually put down by the Qing army aided by French and British forces. With an estimated death toll of between 20 and 30 million due to warfare and resulting starvation, this civil war ranks as the third bloodiest conflict in history, behind the two world wars.

Partisankrige

Carl Schmitt ( 1888 – 1985 ) stiller i Theorie des Partisanen. Zwischenbemerkung zum Begriff des Politischen, 1963 4 kriterier op for at en krigsførende part kan anses for at være en partisan

En partisankrig er ikke nødvendigvis synonym med begrebet ”terrorisme” eller med begrebet "guerillakrig.

Krig af lyst og kultur – krigeriske folk der ikke gør meget andet end at slås.

”Warlike Ardour of the People. When they go into battle, it is a disgrace for the chief to be surpassed in valour, a disgrace for his followers not to equal the valour of the chief. And it is an infamy and a reproach for life to have survived the chief, and returned from the field. To defend, to protect him, to ascribe one's own brave deeds to his renown, is the height of loyalty. The chief fights for victory; his vassals fight for their chief. If their native state sinks into the sloth of prolonged peace and repose, many of its noble youths voluntarily seek those tribes which are waging some war, both because inaction is odious to their race, and because they win renown more readily in the midst of peril, and cannot maintain a numerous following except by violence and war. Indeed, men look to the liberality of their chief for their war-horse and their bloodstained and victorious lance. Feasts and entertainments, which, though inelegant, are plentifully furnished, are their only pay. The means of this bounty come from war and rapine. Nor are they as easily persuaded to plough the earth and to wait for the year's produce as to challenge an enemy and earn the honour of wounds. Nay, they actually think it tame and stupid to acquire by the sweat of toil what they might win by their blood. ”

Sparta

Den spartanske stat dominerede samfundet i alle dets aspekter og gjorde bl.a. opdragelsen af børn og unge til et statsanliggende. En nyfødt spartaner fremstilledes for en kommission, der afgjorde, om barnet skulle opfostres eller udsættes. Alle drenge forlod deres familie, når de var fyldt syv år, og levede de næste seks år i flokke, der hver var anført af en 20-årig. Mellem 13 og 18 år var de opdelt i årgange og blev trænet til den soldatertilværelse, der var kernen i den voksne spartanske mands liv, indtil han som 60-årig blev fritaget for militærtjeneste. Den kollektive tilværelse fortsatte i voksenalderen: Mændene boede, spiste og sov sammen i delinger; man sagde træffende, at det spartanske samfund var indrettet som en feltlejr. En spartaner kunne først som 30-årig stifte familie, og selv derefter levede han størstedelen af tilværelsen sammen med sine våbenbrødre.

I visse kulturer kunne en mand ikke gifte sig før han havde slået en fjende ihjel.

”Gamle fjender”. Fjendskab kan være ”arveligt” og begrundelsen for det kan fortabe sig i fortiden.(slægtsfejde)

Krig som beskæftigelse af en del af samfundets unge mænd der ikke har andre alternativer i den hjemlige sociale struktur (korstogene)

Forsvarskrige

Når man bliver angrebet må man forsvare sig. I tidens løb har ”krigskunsten” snart været til fordel for angrebet og snart for forsvaret.

Ikke alle ”forsvarskrige” er reelt det de giver sig ud for at være. Man kan ”angribe sig selv ” i en anden stats navn og uniform og derefter svare igen (f. eks Hitler og Polen ved 2 verdenskrigs begyndelse) så står man ikke som aggressor, men som en forfulgt uskyldighed. USA’s angreb på Nordvietnam i 1964 blev begrundet i et nordvietnamesisk angreb på et amerikansk krigsskib i Tonking bugten – et angreb som aldrig har fundet sted.

Krige med det formål er at tage fanger og ofre dem til guderne (Aztekerne) .

Dette betød bl.a. at man helst ikke skulle slå folk ihjel i krig,i modsætning til andre civilisationers konflikter hvor formålet oftest var at slå modparten ihjel.

Krig og vold kan startes ved simple tilfældigheder.

I en af de islandske sagaer fortælles om en mand, der pludselig trak sit sværd og huggede en mand i to stykker. Mandens ledsagere spurgte lidt overrasket, hvorfor den anden mand skulle lade livet, og fik det enkle svar: »Han stod så godt for hug«.

Orakler og krig

Antikkens orakler bl. a i Delphi (apollon) , Siwa (Zeus-ammon) Cumean sibyl, Dordone og Olympia (Zeus) blev ofte rådspurgt at magthaverne i forbindelse men spørgsmål om krig og fred ligesom der ofte blev taget varsler i forbindelse med vigtige strategiske spørgsmål f.eks om en given dag var god at begynde et felttog på

Et forsvar for krigen

Krig ”fjerner” overflødige (yngre) mandlige medlemmer af samfundet som ellers ville skabe intern social uro pga. manglende opgaver / manglende muligheder for udfoldelse af deres virketrang (f.eks korstogene)

Krig giver mulighed for social bevægelse ( opad ) i samfundet på baggrund af andet end fødsel og rigdom f. eks på baggrund at styrke ,mod og lederegenskaber.

Krig giver mulighed for at vinde ære og anseelse (”mennesket lever ikke af brød alene” )

Krigsindustrien fører ofte til teknologiske resultater der også kan bruges i fredens tjeneste.

En krig kan (endeligt?) fjerne usikkerhed omkring et folks livsbetingelser i forhold til en fjendtlig omverden eller være et oprør mod undertrykkere.

En krig kan skabe en større indre sammenhængskraft i et samfund ved at fokusere ”den indre splid” mod en ydre fjende.

Er mennesket i grunden et aggressivt og krigerisk dyr? Hvad mener de kloge?

De kloge er endnu i dag ikke enige om mennesket fra fødslen er et aggressivt dyr eller om aggressionen skyldes en kulturel udvikling.

Kung fu-tse ( 551- 479 ) Mennesket er af natur godt. Alt ondt skyldes manglende indsigt. Mennesket skal derfor opdrages til dyd og harmoni. Fortidens hellige og vise mennesker er forbillederne.

Heraklit ( 544-483 ) “Polemos panton men pater esti, panton de basileus, kai tous men theous edeixe tous de anthro¯pous, tous men doulous epoie¯se tous de eleutherous.” (“War is both father of all and king of all: it reveals the gods on the one hand and humans on the other, makes slaves on the one hand, the free on the other.”)

Platon.(428-348) Mennesket har et ”intellekt” (sjæl - fornuft- mod - begær) der ”sidder” i hovedet og en ”krop” styret fra maven og kønsorganerne. Menneskets opførsel skyldes en balance mellem disse kræfter (Dualisme)

Thykydid (460-395 ) “When you speak of the favour of the gods, we may as fairly hope for that as yourselves; neither our pretensions nor our conduct being in any way contrary to what men believe of the gods, or practice among themselves. Of the gods we believe, and of men we know, that by a necessary law of their nature they rule wherever they can. And it is not as if we were the first to make this law, or to act upon it when made: we found it existing before us, and shall leave it to exist for ever after us; all we do is to make use of it, knowing that you and everybody else, having the same power as we have, would do the same as we do … “ Melian dialogue”.

Aristoteles (384-322). Mennesket er både et ”socialt” dyr, et ”politisk” dyr og et ”mimisk” dyr .Mennesket er også et ” fornuftigt” dyr der forsøger at få kontrol over sine handlinger.

Hobbes ( 1588-1679) I naturtilstanden vil menneskene bekrige hinanden .Det er en ”alles kamp mod alle ”. Der er 3 årsager til strid . Rivalisering, usikkerhed og ære. (Leviathan 1651)

Kant (1724-1804 ). Krigstilstanden er den naturlige, freden skal vindes.( Zum evigen Frieden 1795)

Nietzsche (1844- 1900 ) viljen til magt – evnen til at kunne håndhæve sine værdier

Konrad Lorenz ( 1903-1989 ) mener at mennesket har en medfødt tilbøjelighed til at vise aggressiv adfærd overfor sin egne art. (andre forskere mener imidlertid at aggression ikke er medfødt men socialt indlært)

Normalt går kun mænd i krig, men der er mange tilfælde hvor kvinder også er med, både som soldater og hærførere.

Det har ikke altid været lige velset at kvinder ”kæmper”. Man har af og til forsøgt at forbyde det ved lov, så det har nok været mere udbredt end man skulle tro.

Emperor Alexander Severus issued an edict prohibiting women combatants in the arena in 200 AD

Women were barred from military participation in a law passed at the synod of Druim Ceat (Ireland) in 590 A.D.

In 1644 King Charles issued a proclamation banning women who were with the armies during the English Civil War from wearing men's clothing.

In 1795 the French revolutionary government ordered Frenchwomen to return to their homes and prohibited them from attending political meetings, or gathering in groups of more than five.

Women were ordered out of the front lines of the Israeli Army by David Ben Gurion in 1950 (the last one left in the mid 1960s)

Kvinder og børn behandles normalt anderledes end mænd efter et nederlag. De slås ikke så tit ihjel.

Nutidens hære har også kvindelige kamptropper i ligestillingen navn. I slutningen af 1990erne var der ca 10-15 % kvindelige soldater i USA’s og UK’s militær.

Ahhotep I meaning " Peace of the Moon" was an Egyptian queen who lived circa 1560- 1530 BC . She is considered to have been a pivotal figure in the history of Ancient Egypt, perhaps the founder of the eighteenth dynasty. Ahhotep I had a long and influential life. She is thought to have ruled as regent after the death of Tao II and enabled two of her sons who became pharaohs, Kamose and Ahmose I, to unite Egypt following the Hyksos occupation

Boadicea 1 årh e.kr , England was a queen of the Iceni people of Norfolk in Eastern Britain who led an uprising of the tribes against the occupying forces of the Roman Empire.

Zenobia was a Syrian woman who lived in the 3rd century e. kr. She was a queen of the Palmyrene Empire and the second wife to King Septimius Odaenathus. Upon his death she became the ruler of the empire. In 269, she conquered Egypt. She ruled Egypt until 274, when she was defeated and taken as a hostage to Rome by Aurelian. Zenobia appeared in golden chains in Aurelian’s military triumph parade. Impressed by Zenobia, Aurelian freed her and granted her an elegant villa in Tibur . She became a prominent philosopher, socialite and Roman matron. Prominent Romans are counted as her descendants.

Tamar (1160 – 1213), from the House of Bagrationi, was Queen of the Kingdom of Georgia from 1184 to 1213..She ruled during what is generally regarded as Georgia’s "golden age" and gained a reputation as an outstandingly successful ruler, dubbed "King of Kings and Queen of Queens" by her subjects. Perhaps the greatest of the Georgian monarchs, her reign saw almost every neighbouring Muslim state brought to heel by Georgia.

Venskab og fjendskab

Venskab. slægtskab, ægteskab (kontrakt og kærlighed) ”de spartanske og thebanske soldatervenskaber”, fostbrødre mellem slægter, ”venner” der giver hinanden ”tjenester og gentjenester” /beneficis og gratia , forretningsforbindelser , partnere (kontrakter) . Venner man ”skylder ”noget (står i gæld til )

Fjender (Dødsfjender), slægtsfejder (Korsika), fredløse der har gjort én uret uden at være hævnet.

”Personlige” fjender og ”upersonlige” fjender (slægt mod slægt) (”Romeo og Julie” )

Krig mellem hvem ?

Tvekampen på egne eller gruppens vegne (f. eks mellem Uffe hin Spage dvs. den fredsommelige og saxerne)

Tvekamp er kamp med dødbringende våben, der efter fælles aftale føres mellem to personer. Man skelner mellem tvekampen, som er en retlig afgørelse, og duellen, der ofte har til formål at afgøre en æressag.

Tvekampen blev en naturlig måde at afgøre tvistigheder på, og i vikingetiden blev tvekampen, holmgangen, anset for en retlig afgørelse.

Stammekrige , Familiefejder og Slægtsfejder

”Staten” (bystaten ”) mod ”Riget” (Perserriget , Romerriget )

Nationalstaternes (”de suveræne staters ”) kampe mod hinanden

”Verdenssamfundet” (FN) mod den ”ulydige” nationalstat.

Du må ikke slå ihjel!

Antikken kendte ikke til den slags moralsk hensyntagen, hverken i krig eller i fred.

Der var ikke noget syndsbegreb i antikken. At slå et andet menneske ihjel kunne imidlertid være et spørgsmål om at forbryde sig mod ejendomsretten eller udsætte sig for ”hævn”

Under the laws of the Twelve Tables, the pater familias had vitae necisque potestas - the "power of life and death" - over his children, his wife (in some cases), and his slaves, all of whom were said to be sub manu, "under his hand". For a slave to become a freedman (someone with status libertatis), he would have to be delivered "out of the hand" of the pater familias, hence the terms manumissio and emancipatio. At law, at any rate, his word was absolute and final. If a child was unwanted, under the Roman Republic the pater familias had the power to order the child put to death by exposure.

Kristendommen og Islam er ikke entydig i sagen om at slå ihjel. Man både må og skal udrydde fjenderne eller de vantro i mange situationer.

Det bliver et dilemma (og upraktisk ) ikke at måtte slå ihjel under kristendommen . Det løser man på 2 måder :

Krigeren kan enten ses som ”guds redskab ” og må som sådan naturligvis gerne udføre Gud bud, herunder slå ihjel, eller det er fortsat syndigt at slå ihjel – selv i en god sags tjeneste – men så må man efterfølgende sone sin brøde. f.eks ved pilgrimsrejser eller gaver til kirken.

Den retfærdige krig (Justum bellum )

Krigen var tidligere (i antikken) en form for magtudøvelse hvor den stærke gennemtvinger sin vilje overfor den svage. ( ” De stærke gør hvad de vil ,og de svage må lide det de må ” Thykydid)

Med Augustin bliver krigen en moralsk begrundet aktivitet, og det er den fortsat i dag. Når vi slås i Afghanistan og Irak er det i den gode sags tjeneste.

Der findes efter manges opfattelse både retfærdige krige og uretfærdige krige .

Konceptet er især udviklet (behandlet) af (Cicero), Augustin, Thomas Aquinas, Luther og Hugo Grotius .

Cicero (106 – 43 f.kr.): "Ex quo intellegi potest nullum bellum esse iustum, nisi quod aut rebus repetitis geratur aut denuntiatum ante sit et indictum" (de officiis I, 36).

Und aus diesem kann man ersehen, dass kein Krieg gerecht ist, wenn er nicht entweder nachdem ein Ultimatum gestellt wurde [eine Genugtuung gefordert wurde] oder nachdem er feierlich angedroht und erklärt wurde, geführt wird.

Augustin (354-430 e. kr ) gilt als großer Kirchenlehrer und – mit Hilfe der antiken Philosophie – als Urheber der bellum justum Lehre
Er hält unter folgenden Bedingungen Krieg für erlaubt;

der Krieg muß von einer legitimen Autorität angeordnet sein;

um einer gerechten Sache willen geführt werden;

den Frieden als Ziel haben;

sich gegen begangenes Unrecht richten; also kein Präventivkrieg;

mit angemessenen Mitteln; keine Unschuldige einbeziehen;

mit Aussicht auf Erfolg geführt werden.

Augustinus konstruiert aber auch eine Argumentation, die den Krieg zur Missionierung erlaubt.

Der Christ hat die Pflicht alle zur Liebe Gottes anzuhalten und anzuraten ("consulare"). Er schreibt an Marcellinus: Zweck und Grund für einen gerechten Krieg ist es, dem Besiegten diese Gottesliebe leichter zu vermitteln.

Ich bin der Überzeugung, daß ein Soldat, der den Feind tötet, wie auch ein Richter und ein Henker, die einen Verbrecher richten, keine Sünde begehen; indem sie so handeln, befolgen sie das Gesetz.
de libero arbitrioi I,5,12

Tötungen, die keine Mordverbrechen sind.

Der gleiche göttliche Wille, der nicht erlaubt, den Menschen zu töten, hat allerdings gewisse Ausnahmen zugelassen. In solchen Fällen befiehlt Gott zu töten, sei es durch ein gegebenes Gesetz, sei es in bezug auf eine bestimmte Person zu gegebener Zeit durch ausdrücklichen Befehl. ... Daher haben die, die auf Gottes Anraten hin Kriege führten oder als Träger der öffentlichen Gewalt gemäß göttlichen Gesetzes, das heißt im Auftrag der gerechtesten Vernunft, Verbrecher mit dem Tode bestraften, keinesfalls gegen das Gebot "Du sollst nicht töten" gehandelt.
de civitate dei I, 21,

Die Ungerechtigkeit des Gegners zwingt nämlich den Weisen zu gerechten Kriegen und so ist sie es jedenfalls, die der Mensch beklagen muß, weil sie des Menschen Laster ist, auch wenn aus ihr kein zwang zum Kriegführen entstünde.
de civitate dei XIX, 7,

Luther

Luther behandler bl.a spørgsmålet om der eksisterer ”retfærdige krige ” i teksten ” Ob kriegsleute auch in seligen stande sein können ? ” (1526). Svaret er ja.

"Denn weil das Schwert von Gott eingesetzt ist, die Bösen zu strafen, die Frommen zu schützen und Frieden zu handhaben , Röm. 13, 1ff., 1. Petr. 2, 13ff, so ists auch unwiderleglich genug bewiesen, dass Kriegführen und Töten und was Kriegszeiten und -recht mitbringen, von Gott eingesetzt ist. Was ist Krieg anderes, als Unrecht und Böses strafen? (...)

Dass man nun viel schreibt und sagt, welch eine große Plage der Krieg sei, das ist alles wahr. Aber man sollte auch daneben ansehen, wieviel Mal größer die Plage ist, der man mit Kriegführen wehrt. Ja, wenn die Menschen rechtschaffen wären und gern Frieden hielten, so wäre Kriegführen die größte Plage auf Erden. Wo rechnest du aber hin, dass die Welt böse ist, dass die Menschen nicht Frieden halten wollen, (...)? Solchem allgemeinen Unfrieden für alle Welt, vor dem kein Menschen bestehen bleiben könnte, muss der kleine Unfriede, der da Krieg oder Schwert heißt, steuern. (...) Denn was ist rechtes Kriegführen anders, als die Übeltäter strafen und Frieden erhalten? (...).

Hütet euch vor Krieg, es sei denn, dass ihr euch wehren und schützen müsst, und euer auferlegtes Amt euch Krieg zu führen zwingt. Alsdann so lassts gehen und hauet drein, seid dann Männer und erweist euern Harnisch."

Grotius discusses war as being a mode of protecting rights and punishing wrongs. It is a mode of judicial procedures. Although war was considered a "necessary evil," it needed to be regulated. The "just war," in the eyes of Grotius, is a war to obtain a right.

Under det 2. lateraner konsilium (1139) forbyder kirken anvendelse af armbrøsten mod kristne som et alt for grusomt våben – forbuddet gælder dog ikke mod hedninge.

Den moderne stat og den moderne hær bliver i stigende grad reguleret af lovgivning og aftaler i sine gensidige relationer. Det er først (efter den westfalske fred ? ) - når vi kan se bort fra religion og moral som udløser (elementer ) i krigen – at vi er i stand til at opbygge de moderne aftalebestemte regler for den form for krigsførelse vi kendte i hvert fald indtil at de to verdenskrige ændrede spillereglerne igen. (nu på vej mod flere asymmetriske krige)

Genevekonventionerne og Røde kors

I 1859 så den unge svejtser og bankier Henry Dunant en slagmark i Solferino med døende og sårede, og begyndte med frivillige kvinder i området at forsøge en organiseret hjælp til de trængende. Disse erfaringer fik ham til at arbejde for, at det han oplevede dengang ikke skulle gentage sig, og han tog derfor initiativ til en international konference, hvor fjorten lande deltog, i sin hjemby, Genève. I 1864 blev den første Genève-konvention vedtaget og samtidig blev der dannet en forening for at organisere frivillige hjælpearbejdere: Røde Kors. Danmark fik en Røde Kors forening i 1876.

Genèvekonventionerne, folkeretlige aftaler, som blev vedtaget på en konference i Genève i 1949. Genèvekonventionerne omfatter i alt fire konventioner om beskyttelse af krigsofre: syge og sårede i landkrig, syge og sårede i søkrig, krigsfanger samt civilbefolkningen. Konventionerne finder anvendelse, uanset om den væbnede konflikt, krigen, er tilladt eller ej. Konventionernes sigte er rent humanitært, nemlig at sikre, at staterne under væbnede konflikter søger at mindske de menneskelige lidelser mest muligt. Konventionerne har opnået universel tilslutning.

På en diplomatkonference i Genève 1974-77 vedtoges to tillægsprotokoller til konventionerne, som knæsætter det fundamentale princip, at de stridende parter altid skal skelne mellem civile personer og civile genstande på den ene side og på den anden kombattanter og militære mål, der er de eneste, der må gøres til genstand for angreb. Første tillægsprotokol omhandler internationale væbnede konflikter, anden tillægsprotokol vedrører ikke-internationale, dvs. interne nationale væbnede konflikter. Tillægsprotokollerne har endnu ikke opnået universel tilslutning.

Personer, der begår grove overtrædelser af konventionerne eller af første tillægsprotokol, kan retsforfølges i enhver af de deltagende stater.

Om behandling af (krigs) fanger.

Normalt (historisk) slår man fanger ihjel hvis priserne på slaver ikke er gode. Fangerne kan alternativt sælges som slaver og kan muligvis løskøbes igen af deres slægtninge.

Moderne folkeretslige regler om behandling af krigsfanger afviger meget fra dette.

krigsfange, militærperson, kombattant, som under krigsforhold er i fjendtlig magts, tilbageholdelsesmagtens, varetægt. For behandlingen af krigsfanger gælder folkeretslige regler, som er udviklet gennem internationale aftaler og delvis har rod i gammel sædvaneret. Reglerne har været overtrådt ved adskillige lejligheder, især under borgerkrige, men de efterleves dog i større udstrækning end de tilsvarende internationale aftaler om beskyttelse af civilpersoner.

Militært personel, som med ord eller tegn viser, at de opgiver videre kamp, eller som pga. sår er ude af stand til at flygte eller yde modstand, skal gøres til krigsfanger og nyder som sådanne folkerettens beskyttelse og rettigheder. Tilbageholdelsesmagten har pligt til at forpleje og klæde krigsfangerne, give dem mulighed for adspredelser og yde dem lægehjælp. Endvidere kan Røde Kors bistå med registreringen og formidle forsendelser og breve mellem fangerne og deres familier. Krigsfanger kan (med undtagelse af officerer) sættes til at arbejde, men de kan ikke tvinges til at deltage i kamphandlinger eller anden indsats, der er rettet mod egne styrker. Når fjendtlighederne er ophørt, skal krigsfangerne udleveres til hjemlandet.

Siden Den Westfalske Fred 1648 har international ret beskyttet krigsfanger mod at blive solgt som slaver. Genèvekonventionen om Røde Kors 1864 pålægger de krigsførende at yde syge og sårede kombattanter pleje, uanset hvilken side de har kæmpet for. De vigtigste senere bestemmelser findes i de to Haagkonventioner 1899 og 1906 og i Genèvekonventionerne fra 1949 med tillægsprotokollerne af 1977.

Militarisme er et uklart begreb som anvendes i mange forskellige betydninger. Det kan anvendes som en fællesbetegnelse for en ideologi og et tankesæt, hvor krig og krigsforberedelser indtager en central plads og vurderes højt. Det kan endvidere anvendes om sociale bevægelser, som baserer sig på sådanne ideologier. Begrebet militarisme bliver ofte også knyttet til visse samfundsformer, hvor det militære spiller en vigtig politisk, økonomisk og social rolle. USA’s forfatning giver borgerne ret til at bære våben.

Militaristisk eller urimelig voldelig adfærd. På det internationale plan kan det dreje sig om brug af våben for at opnå politiske resultater.

Militaristisk ideologi. Forskningen viser, at stærkt positive holdninger til det militære ofte falder sammen med autoritære karaktertræk, chauvinisme, konservative religiøse opfattelser osv. Indenfor sidstnævnte hører bl.a. forestillingen om, at mennesket er ondt, og at vor bedste chance ligger i et magtbalancesystem, hvor vore aggressive instinkter holdes i skak af faren for gengældelse fra modparten. En anden militaristisk forestilling er opfattelsen af tilværelsen som en evig kamp. En kamp som er det eneste, der giver tilværelsen mening.

Det militæres indvævning i samfundsstrukturen anvendes som et mål for militarisme. Både størrelsen af det militære etablissement og placeringen i forhold til andre samfundssektorer er af betydning. På det økonomiske område er det militære vigtigt som forbruger og arbejdsgiver, i enkelte lande endvidere som eksportindustri. På det politiske område er det militæret, der danner magtgrundlaget for de fleste regimer i verden i dag - især blandt de nye nationer. Interessefællesskab mellem officerer, forskere, industriledere og bureaukrater synes at være vigtig for at forklare oprustningen efter 2. verdenskrig - både i øst og i vest.

Det internationale samfund i høj grad militariseret. Grundelementet - nationalstaten - defineres ud fra sit tilnærmede monopol på voldsanvendelse. Militære hensyn bidrager stærkt til at forme handels- og investeringsmønstrene. De seneste år er der endvidere sket en enorm stigning den i internationale våbenhandel mellem staterne.

Den egendynamik, som kendetegner militær teknologi. Langt over halvdelen af verdens naturforskere er beskæftiget indenfor den militære sektor, og de arbejder som andre forskere på stadig nye opfindelser og forbedringer.

Militariseringen af det amerikanske samfund målt ved udviklingen i antal officerer.

Krigens værktøjer og virkemidler

Krigens middel er ”kampen” mellem to eller flere parter. Kampen kan have mange former.

Mennesket

Det frie menneske som kriger (hele den voksne mandlige befolkning – ”værnepligt” militsen, borgervæbningen, ledingshæren (feodalitet ))

Efter forudgående ”aftale” (”kongens bud”- vedtagelse på ”folkeforsamlingen”) møder krigerne i et aftalt antal – evt. ”alle mand”. Med egne våben og udrustning.

”Frivillige” krigsdeltagere der ikke tilhører de krigsførende parter f.eks deltagere udefra i Den spanske borgerkrig eller USA frivillige i 1 verdenskrig før USA’s officielle deltagelse

Selvmordsbombemanden , Assasineren , kamikazepiloten der går frivilligt i døden for en sag..

Krigerkasten (samfundet er opdelt i krigere, præster, bønder og andre) ( Aristokratiet som krigerkasten , Samuraien , den indiske krigerkaste ) .Det er ikke alle der skal ( må) slås.

Udvælgelse af ”elitesoldater” med særlige privilegier som f.eks de italienske ARDITI under 1 verdenskrig der senere kom til at danne de vigtigste rekruteringsgrundlag for de fascistiske korps.

”Krigsartikler” (standsprivilegier for det militære personale (f. eks en særlig retsordning)

Den ”Stående hær” af udskrevne soldater fra eget territorium (ikke hele befolkningen er værnepligtig . typisk landbefolkningen)

Den franske Fremmedlegion (national myndighed men mange udenlandske statsborgere)

Lejehære og lejesoldater. Soldaten uden loyalitet til en given gruppe eller land men kun til sin ”arbejdsgiver” Antikkens græske lejesoldater. Renæssancens lejehære. Condottieren .

Den privatiserede hær / USA’s private ”vagtværn” i Irak .Der er medio 2008 omkring 150.000 -175.000 amerikanske regulære soldater i Irak , hertil kommer imidlertid et tilsvarende eller større antal ”kontraktansatte” private vagter og lign.

Krigerbefolkninger i grænseregioner. De vogter grænserne mod fjender til gengæld får de særlige privilegier.

Sakserne i Transsylvanien (Sibenbürgen mod Tartarene i 1100 tallet ) , Habsburgernes grænseregioner mod Tyrkerne i det nordlige Balkan ( Vojna Krajina –militægrænes ) , Kosakken i Rusland.

Udstyret

Hesten tæmmes (o. 4000 f.kr ) , stridsvognen ( o. 4000 f.kr ), rytteren (o. 1000 f.kr ) , stigbøjlen o. 500 e. kr

Organisation

Logistik ( ”en hær marcherer på sin mave” Napoleon ). De romerske (militær) veje. Jernbanerne fra det 19 årh. (forskellig sporbredde af militære årsager)

”Krig” med andre midler end våben

Økonomisk krigsførelse (sanktioner ) .Blokade og handelsrestriktioner fastlandsspærringen under Napoleonskrigene. Bestikkelse.

Tvangsforflytninger af befolkninger der ikke anses for ”loyale” mod magthaverne.

Evnen til at føre krig (Magt)

Evnen til at mobilisere og motivere soldater og industri

Løfter om belønning. Direkte adgang til paradiset eller løfter om plyndring. Løfter om tildeling af jord til gamle soldater.Alle der deltog i Korstogene - ”tog korset” - var sikret en plads i H immeriget.

Hvem tjener på krigen og taber på freden?

Organisation og planlægning

Dæmonisering af fjenden

Urban II tale ved kirkemødet i Clermont i 1095 der startede det første korstog var en stærk demonisering af Muslimerne.De bliver i talen omtalt som dyr, der kun tænker på at dræbe og som kristendommens værste fjender. Gud og djævlen er repræsenteret med de kristne på den ene side, og hedningene på den anden. Det er enhver kristen borgers pligt at udbrede kristendommen hvis ikke med ord så med sværd. Alle dårligdomme bliver karakteriseret som djævlens værk, og skal bekæmpes med alle midler. Vantro og i særdeleshed muslimer skal omvendes eller slås ihjel. Krig er derfor tilladt, og også et krav hvis man skal opfylde kirkens ord.

Det er dyrt at føre krig. – men det bliver billigere at starte en lille lokal krig

Mange krige bliver ført på kredit. Selv om man sejrer skal omkostningerne betales i årevis fremover.

Man kan leve af landet man fører krig i , men det er ikke altid muligt ret længe . Alexander d. Store skulle vinde hurtige sejre med et stort økonomisk udbytte for at kunne finansiere sit videre felttog i asien (334-323 )

Kina finansierer i disse år USA’s krige i Afghanistan og Irak gennem at opbygge enorme valutareserver i US dollar

Den tid det tager at uddanne en soldat så han er parat til at slås bliver kortere og kortere

I antikkens Grækenland (Athen) var en hver mandlig borger under militær uddannelse fra 18-20 år og derefter i reserven indtil sit 60 år

Tjenestetiden i USA ’s væbnede styrker er 8 år , heraf er imidlertid kun en del (normalt 2 - 4 år aktiv tjeneste)

Krigens form

Nærhed ved fjenden

Buen og håndskydevåben. Du ser ikke længere din fjende i øjnene men kan dog stadigvæk se ham.

Hestens betydning

Hesten fremavles først til trækdyr (stridsvognen) og derefter til ridedyr (sadlen og stigbøjlen ). Kompositbuen fra Asien er velegnet til brug fra hest.

Krigen fra hesteryg føres på en anden måde end tæt nærkamp med skarpe våben – ”hit and run”

Angreb på befæstede steder (angreb og belejring)

Søslag og blokade

luftkrig

Symmetrisk og asymmetrisk krig

Den asymetriske krig føres mellem parter der ikke har samme opfattelse af krigens mål, midler, regler for krigsførelse osv

Forsvarets efterretningstjenestes risikovurdering omkrig fremtidens konflikter ,forestilles sig at vi (Danmark og alliancepartnere ) i fremtiden i stigende grad skal føre ”langvarige asymmetriske krige”

Skal krigen være ”Big and short”(Clausewitz) eller ”hit and run” (som de asiatiske hestefolk og guerillakrigen ) ?

Mao : ” Når fjenden rykker frem trækker vi os tilbage. Når han standser chikanerer vi ham, når han trækker sig tilbage forfølger vi ham ”.

Det er ikke alle steder på jorden der er lige egnede til krig. Nogle steder har set mange flere krigshandlinger end andre.

Krigens brutalitet

I år 260 f.kr i et slag mellem Qin og Zhao staterne i Kina berettes det, at det sejrende Qin begravede 400.000 af de besejrede fjender levende.

Kejser Basil II af det østromerske rige lod efter sejren i 1014 over bulgarerne alle 14.000 krigsfanger blinde bortset fra nogle få der beholdt et øje for at kunne lede de andre tilbage.

Krigsforbrydelser.

Krig er folkeretligt reguleret dels ved gammel sædvaneret, dels ved Haager Landkrigsreglementet af 1907 og Genèvekonventionerne af 1949 med tillægsprotokoller m.m. Krigsforbrydelser omfatter bl.a. mord på eller mishandling af civile og fanger, plyndring, deportation til tvangsarbejde og ikke-nødvendige ødelæggelser. Efter 2. Verdenskrig dømtes ledende tyskere og japanere ved internationale militærdomstole i Nürnberg og Tokyo for krigsforbrydelser samt for forbrydelser mod freden, dvs. angrebskrig m.m., og forbrydelser mod menneskeheden, bl.a. udryddelse af befolkningsgrupper. I Danmark blev der dømt i henhold til en lov af 1946 om krigsforbrydelser.

FNs Sikkerhedsråd besluttede i 1993 og 1994 at oprette internationale domstole til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien og Rwanda, men i 1998 oprettedes Den Internationale Straffedomstol med sæde i Haag, der skal behandle sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, herunder tortur og voldtægt, krigsforbrydelser og aggression.

Krigens og krigerens kultur

Der er forskellige ”militære kulturer ” /”Krigerkulturer” i forskellige verdensdele og til forskellige tider . I visse samfund er ”krigerkulturen” forbeholdt en mandlig aristokratisk overklasse (antikken) i andre samfund er ”alle frie mænd” en kriger (germanerne? ).

Tidlige galt f. eks uskrevne love om ikke at angribe om natten, i visse tidsrum af året osv.

Frederik d. stores første erobring af Schlesien i december 1740 fandt sted på et tidspunkt som ingen ventede da man normalt ikke førte krig om vinteren.

”Men som landet ligger i dag, er I utvivlsomt fuldstændigt klar over, at de fleste ulykker er blevet forvoldt af forrædere, og at snart sagt ingenting bliver afgjort ved ærlige, åbne feltslag.”

Praksis med i forvejen at vælge og aftale slagmark og tid mellem de stridende parter.

The practice of declaring war has a long history. The ancient Sumerian Epic of Gilgamesh gives an account of it as does the Old Testament.

In modern public international law, a declaration of war entails the recognition between countries of a state of hostilities between these countries, and such declaration acted to regulate the conduct between the military engagements between the forces of the respective countries. The primary multilateral treaties governing such declarations are the Hague Conventions.

Krigerens værdier

Forherligelse af Mod og heroisme. Maskulinitet . Ridderlighed mellem parterne ( Oh what a lovely war ! ) og foragt for visse personer .desertøren, mytteristen, militærnægteren, forræderen (Ephialtes fra slaget ved Thermopylæ) ,”kujonen ” der flygter fra slaget.

Romantikkens forherligelse af krigerkulturen hos bl.a Dumas, Walter Scott og Wagner.

Messieurs les Anglais, tirez les premiers !

I en berømt episode i forbindelse medslaget ved Fonteney 1745 bad englænderne først franskmændene om at ”skyde først” hvorefter franskmændene returnerede høfligheden ved at bede englænderne om at skyde først – hvilket de gjorde.

Disciplin og adlyde ordrer. Soldaten må ikke agere på egen hånd, men skal virke sammen med andre. Dette er ikke en given sag. I lange perioder af historien var ”slag” i højere grad en lang række tvekampe mellem modstanderne. Først med den makedonske falanks og den romerske legion fik man indført en høj grad af disciplin i krigsførelsen.

Sejrherrens ret .

Cæsars Gallerkrige 1 bog (36) Ariovist siger : “det er krigens ret at sejrherren hersker over de besejrede som han havde lyst til. På samme måde var det jo også romernes sædvane at udøve deres herredømme efter eget forgodtbefindende og ikke efter andres forskrift. ”

”Det er en universel og evig lov, at i en by, taget fra fjender i krig, tilhører alt, både indbyggere og ejendelene, erobreren.”

Aristoteles .Politiken. Krigens lov . ”Men at også de, som hævder den modsatte opfattelse, i en vis forstand har ret, er let at se; thi ordene Slaveri og slave bruges i to forskellige betydninger, idet der er slave og slaveri ikke blot ifølge naturens orden, men også i henhold til en lov. Loven er jo en art vedtægt, hvorefter alt, hvad der er erobret i krig, anses for at være sejrherrernes ejendom”

Justin XI 5,10 og Diodor XVII 17,2

”Da de nåede til bredden, kastede Alexander som den første en lanse, som på et fjendtligt territorium…, derefter sprang han fra skibet…. Hvilket betød, at han modtog Asien fra Guderne, som et territorium erobret med lansens ret (chora doriktetos)”

Sejrherren kan ”dømme” de besejrede efter regler han selv fastlægger f.eks Nuremberg domstolen efter 2 verdenskrig

Krigens Vindere og tabere

”Hvad er traktater værd hvis ikke folk inderst inde er tilfredse med dem”. Bismarck

”Dolkestødslegenden ”( Den tyske hær var efter 1 verdenskrig ” im felde unbesiegt”)

Pyrrhussejr (omkostningerne ved at vinde er så store, at man ikke kan udnytte sejren)

Krigskunsten er af meget stor betydning for staten. At mestre den er et spørgsmål om liv eller død. Krigen er en vej som kan føre til sikkerhed eller til ødelæggelse. Derfor bør krigskunsten studeres grundigt.

Hans bog "Krigskunsten" bliver anset for at være det tidligste værk om militær strategi og er endnu i dag et af de mest betydningsfulde på området. Han er fortaler for kamp med mindst mulig anvendelse af vold. Den bedste sejr er den man vinder med list uden kamp, den næstbedste er sejren med diplomatiske midler. Til sidst kommer den rent militære sejr.

Alexander den store brugte den i en udgave kommenteret af Aristoteles. Napoleon læste især Iliaden hyppigt og Helmuth Molkte (1800-1891) havde altid Biblen, Clausewitz og Homer med sig

Molkte’s sagde bl.a "Ingen plan overlever første kontakt med fjenden" og "krig er et spørgsmål om hensigtsmæssighed"

The Military of ancient Rome (Latin: militia) relates to the combined military forces of Ancient Rome from the founding of the city of Rome in the 8th century BC to the fall of the Western Roman Empire in the 5th century AD. Originally The Roman military consisted entirely of the Roman army, but a small navy was first added during the Samnite Wars and later significantly expanded to include specialised ranged Navy and Land Attillery. The Roman military was intertwined with the Roman state much more closely than in a modern Western nation. Josephus describes the Roman people as "as if born ready armed." and the Romans were for long periods prepared to engage in almost continuous warfare, absorbing massive losses. For a large part of Rome's history, the Roman state existed as an entity almost solely to support and finance the Roman military. The military's campaign history stretched over 1300 years and saw Roman armies campaigning as far East as Parthia (modern-day Iran), as far south as Africa (modern-day Tunisia) and as far north as the then-legendary Britannia (modern-day England and Northeast Wales). The makeup of the Roman military changed substantially over its history, from its early history as an unsalaried citizen militia to a later professional force. The equipment used by the military altered greatly in type over time, though there were very few technological improvements in weapons manufacture, in common with the rest of the classical world. For much of its history, the vast majority of Rome's forces were maintained at or beyond the limits of its territory, in order to either expand Rome's domain, or protect its existing borders.

Historian Peter Heather describes Roman military culture as being "just like the marines, but much nastier".At least in the legions of the Republic, discipline was fierce and training harsh, all intended to instil a group cohesion or esprit de corps that could bind the men together into effective fighting units. Unlike opponents such as the Gauls, who were fierce individual warriors, Roman military training concentrated on instilling teamwork and maintaining a level head over individual bravery - troops were to maintain exact formations in battle and "despise wild swinging blows"[8] in favour of sheltering behind ones shield and delivering efficient stabs when an opponent made himself vulnerable.

Loyalty was to the Roman state but pride was based in the soldier's unit, to which was attached a military standard - in the case of the legions a legionary eagle. Successful units were awarded with accolades that became part of their official name, such as the 20th legion, which became the XX Valeria Victrix (the "Valiant and Victorious 20th").

Of the martial culture of less elite units such as sailors, and light infantry, little is known, but it is doubtful that its training was as intense or its esprit de corps as strong as in the legion

Montesquieu om romernes krigsførelse : ”i en by uden handel og næsten uden kunst ,er røveri og plyndring den eneste måde hvorpå borgerne kan blive rigere ” ( Grandeur et decadence des Romain ch 1 )

I ”krigskunsten” gennemgår Machiavelli i form af en sokratisk dialog hvordan en hær skal etableres og en krig føres. M. vil først og fremmest af med den tids lejetropper og mener at en hær skal udgå fra landets befolkning som en ”milits”. Krigskunsten behandler i øvrigt hærenes bevæbning og træning .Forholdet mellem infanteri og kavaleri og ikke mindst den lærdom man kan drage ud fra antikkens (især Roms) hærvæsen.

Han deltog i Rhin-feltoget fra 1793 til 1794 og studerede fra 1801 blandt andre Kant.. Fra 1818 til 1830 var han chef for militærakademiet i Berlin.

Han betragtes mere som filosof end som soldat, omend hans teorier er begrundet i hans omfattende militære erfaringer, idet hans berømmelse hviler på værket Om krig (Vom Kriege) der er beretningen om hvordan en krig bør være ( bl.a masseangreb for at udslette fjenden - ” Big and short ” som alternativ til ” hit and run ”).

En af hans mest berømte læresætninger var "at krig er blot politikkens fortsættelse, men med andre midler". Han sagde også ”Krig er en voldshandling for at påtvinge modstanderen vor vilje.”

Krigens sprogbrug

Danskerne er lidt ”generte” overfor brugen af ordet ”krig”. Vi siger ikke gerne direkte at ”vi er i krig i Afghanistan!” eller at vi var i krig i Irak. Vi omskriver og nedtoner. Vi er f. eks på en ”fredsbevarende mission”

Desinformation – misinformation – propaganda som et led i krigsførelsen (komiske Ali i Irak )

Hvad var det egentligt der skete i konflikten mellem Rusland og Georgien i august 2008 ? Hvem er de gode og hvem de onde?

Krig og TV. Vietnam-krigen var første krig hvor befolkningen kunne følge med online i hvad der skete. Det brød den sig ikke om. Kuwait krigens dækning på CNN gjorde dette endnu mere tydeligt

Oprørere, frihedskæmpere , rebeller, partisaner ,terrorister og banditter .(Hvem er ”de gode” og hvem er ”de onde” ? Det afhænger af hvem man holder med.

I det danske ”sprogkorpus ” K 2007 forekommer ordet ”fred” 6441 gange mens ordet krig forekommer 10417 gange . Vi taler 1/3 gange mere om krig end om fred.

Krigsgud(er), Krigslykke, krigsmand, krigsmaling, krigsherrer, krigsliderlig, krigslist, krigsspil (war games), krigsøkonomi , krigsgæld.

”Husfred” ( krænkelse af husfreden ) . Boligens ukrænkelighed fremgår af grundlovens §72.
”Borgfred” (midlertidig fred mellem politiske partier – den offentlige fred ved en fyrstes hof )

”Julefred” (fredhellighed i juletiden ) ,”Vejfred” (retten til færdsel i fred på offentlig vej)

”Guds fred” (hilsen) , ”Fredløs /fredlyse (genoptage en fredløs i samfundet)”

“War is Peace - Freedom is Slavery - Ignorance is Strength “ - George Orwell 1984

Freden

Det klassiske kinesiske fredsideal fra o. 1000 f. kr som beskrevet i I Ching er en tilstand af harmoni mellem de mandlige kræfter i naturen (yang) og de kvindelige (yin ).

Den europæiske antik. (Homer m. flere o. 750- 400 f.kr ). Freden er intetsteds betragtet som ”normaltilstanden”. Den er højst en slags ”våbenhvile”. Den græske bystat var i krig med sine naboer i 3 ud af 4 år.

Hektor ønsker i sin afskedssamtale med sin hustru Andromake før han ved han skal dø, intet andet liv for sin søn end krigerens (jvf Iliaden VI sang v 475 ff.)

Efter den peloponnesiske krig (431-404 f.kr.) begynder ”fred” at optræde som en ønskelig tilstand.

Kvinderne i komedien Lysitrata (Kvindernes oprør) af Aristofanes fra 411 f.kr vil ikke have sex før mændene slutter fred i den Peloponnesiske krig

Croesus: In peace the sons bury their fathers, but in war the fathers bury their sons.

Kristendom og fred .

Jesus betegnes ofte som fredsfyrsten der skaber den fred mellem gud og mennesker der er en forudsætning for freden mellem menneskerne. Jesus er imidlertid også krigerkongen hos visse folk og i visse perioder. I Mikas bog kap 4.3 smeder man sværd om til plovskær, men hos Job gør man det modsatte jvf. Jobs bog kap 3.

”Bekendtgør dette for nationerne: Udråb en hellig krig! Mobilisér og gør jeres hære klar til afgang! I skal smede jeres plovskær om til sværd og jeres vingårdsknive til spyd! Lad den svage sige: 'Jeg er stærk!' Skynd jer at komme, alle I hedningenationer, og stil jeres hære op i Josafats dal!«
Herre, stil dine krigere op overfor!
»Først må nationerne samles i Josafats dal; for det er her, jeg, Herren, vil dømme dem. Dette er dommen: Deres ondskab er stor. Fæld dem, som leen mejer det modne korn! Knus dem, som druerne knuses i vinpressen, så saften flyder over!«”

Tid til at fødes og tid til at dø;
tid til at plante og tid til at høste;
tid til at dræbe og tid til at helbrede;
tid til at nedbryde og tid til at opbygge;
tid til at græde og tid til at le;
tid til at sørge og tid til at danse;
tid til at sprede sten og tid til at sam le dem;
tid til at elske og tid til ikke at elske;
tid til at finde og tid til at miste;
tid til at gemme og tid til at smide bort;
tid til at flænge og tid til at lappe;
tid til tavshed og tid til tale;

Martin Luther : „ Ob kriegsleute auch in seligen stande sein können ? (1526). Svaret er ja.

Gudsfred, (pax dei), (treuga dei '- Guds våbenhvile') bevægelse i 1000-tallet. særlig i Sydfrankrig. Gudsfred søgte at begrænse krig ved at forpligte lægfolk til ikke at kæmpe indbyrdes på bestemte dage. Bevægelsen støttedes af klostret Cluny. Dens vellykkede forsøg på at vende indre fejder til fælles kamp i kirkens tjeneste kan være en af faktorerne bag 1. korstog i 1095-99.

Kvækerne og Amish folket er eksempler på kristelige religiøse retninger hvor ikke vold og antimilitarisme spiller en stor rolle.

Allerede i de buddhistiske klosterregler bliver ikke-vold beskrevet som et ideal . Den store kong Ashoka, (ca. 3. årh fvt.), der i buddhistisk litteratur hyldes som den første buddhist-konge, blev kendt for at lægge volden og den militære kamp på hylden for at overtage Buddhas ord om fred og medmenneskelighed. Buddhismen har ikke ligesom kristendommen og islam brugt vold og krig som legitime metoder til mission og underlæggelse af nye områder. Nok har man brugt magi og lovprisninger af guld og grønne skove, nok har man gjort nar af andre religioner som mindreværdige, og nok har enkeltindivider i historiens løb sikkert været både frække, modbydelige og voldelige i deres iver for at tale buddhismens (og egen) sag. Men fysisk magt har aldrig været et ideal, der fra øverste religiøse instanser (bortset fra få enkelteksempler) har kunnet legitimere buddhismens fremgang. Buddhistiske klostre i Tibet og Japan har haft deres egne hære, men disse har primært været brugt til selvforsvar mod angreb udefra

Romerriget . Si vis pacem, para bellum "If you want peace, prepare for war". It is universally believed, rightly or wrongly, to be based on a quotation from Roman military writer Publius Flavius Vegetius Renatus: Igitur qui desiderat pacem, praeparet bellum. The saying is one of many from or based on his work, Epitoma rei militaris, possibly written around the year 390 AD.

Islam. I Dar al islam (Islams hus) hersker der fred. I Dar al Hab (krigens hus uden for islam ) hersker der ikke fred før det er blevet en del af Dar al Islam.

Francesco Petrarch (1304 -1374 ). Five great enemies to peace inhabit with us: avarice, ambition, envy, anger, and pride. If those enemies were to be banished, we should infallibly enjoy perpetual peace.

Den moderne europæiske fredsopfattelse er i betydeligt omfang resultatet af de aftaler og tanker der stammer fra den Westfalske fred 1648 efter 30 års krigen og derefter.

Den Westfalske fred (1648) skabte en ny europæisk orden baseret på den suveræne stat, fredelig sameksistens, den verdslige politiks forrang for det religiøse samt respekt for mangfoldighed og forskellighed. Den westfalske fred gjorde statssamfundet til den politiske enhed i Europa.

Hugo Grotius (1583-1645) jurist og retsfilosof. Han var tilhænger af en tolerant calvinisme, som bestred, at menneskers skæbne suverænt var forudbestemt af Gud, og han hævdede, at mennesket har en fri vilje og et ansvar. Grotius var et universalgeni med et forfatterskab, der omfatter både filosofi, klassisk filologi, historie, politik og teologi samt digte og skuespil. Hans vigtigste juridiske ungdomsværk er De jure praedae (1604-06, Om priseret), som han skrev til det hollandske ostindiske kompagni. Særlig vigtigt var afhandlingens kapitel 12, Mare liberum (Det frie hav), som udkom anonymt 1609, og som var fremkaldt af kompagniets ønske om at hævde sin ret til at sejle i de ostindiske farvande, der beherskedes af portugiserne. Her gjorde Grotius sig til talsmand for den vigtige grundsætning om havets frihed. De jure belli ac pacis (1625, Om krigs- og fredsret) er hans mesterværk, et grundlæggende værk inden for natur- og folkeretten. Det lagde grunden til Grotius' europæiske ry, blev læst over hele Europa og oversat til flere sprog. Ludvig Holberg omtaler det som et af sine yndlingsværker, og han anvendte det i sin egen fremstilling af naturretten. Grotius beskriver ikke blot folkerettens grundsætninger i krig og fred, men han udvikler teser for al menneskelig ret, herunder også privatret og strafferet. Værket dannede grundlag for undervisningen i naturret ved en række protestantiske universiteter, og Grotius blev på den måde en af de mest indflydelsesrige jurister gennem tiderne.

Thomas Hobbes (1588-1679) forderte 1651 mit dem „Leviathan“ innerstaatlich für alle Bürger gleiches Recht. Der Staat brauche eine entsprechende Autorität, um dieses Recht gegen Privilegien Mächtiger (zum Beispiel des Adels) und vor der Gewalt von Fanatikern zu schützen. Die Grundlage dafür sah er in dem menschlichen Streben nach Sicherheit, Selbsterhaltung und Unabhängigkeit von fremder Willkür. Damit bereitete Hobbes dem neuzeitlichen Zentralstaat ideologisch den Boden; die darin auch angelegten Gefahren staatlichen Machtmissbrauchs zeigten sich dann am deutlichsten in den totalitären Exzessen der faschistischen und kommunistischen Regime.

Han konstaterer at ”magt er ret” og at flertallet må afgøre hvad der er ret og uret.

Mindretallene skal beskyttes gennem at udvise tolerance og ved at sikre ytringsfriheden.

Love er ikke guds eviggyldige diktat men menneskeskabte regler til udvikling af et samfund hvor kræfterne ikke ødelægger hinanden

“Peace is not the absence of war; it is a virtue; a state of mind; a disposition for benevolence; confidence; and justice”.

The democratic principles that he set forth in the Pennsylvania Frame(s) of Government served as an inspiration for the United States Constitution. As a pacifist Quaker, Penn considered the problems of war and peace deeply, bl.a I An Essay Towards the Present and Future Peace of Europe (1694);

Kant (1724 -1804) stiller I sit værk „Zum ewigen Frieden“ 1795 på en satirisk/ironisk måde spørgsmålet om den ”evige fred” alene findes i gravens stilhed, eller om det er en reel og moralsk mulighed.

Skriftet blev til i perioden efter den franske revolution i 1789 og før napoleonskrigene kommer rigtigt i gang. Det opfattes af nogle som et debatindlæg i forbindelse med de mange fredsaftaler der blev indgået i disse år og som en slags ”opskrift” på hvordan en ”fred” burde være for at være ”evig”.

Skriftet omfatter 6 ”foreløbige artikler” og 3 ”endelige artikler” for freden samt to tillæg og en række noter.

Ingen fredsslutning hvor der ved et hemmeligt forbehold gives anledning til en ny krig, skal gælde for en fredsslutning.

Ingen allerede bestående stat, (om den er lille eller stor er uden betydning) skal kunne erhverves af en anden stat gennem arv, bytte, køb eller ved gave.

Det skal ikke være tilladt for staterne at anvende sådanne midler, som vil umuliggøre gensidig tillid ved en fremtidig fred ; så som snigmord (percussores),giftblandere (venefici),brud på kapitulationen og anstiftelse af forrædere (perdueillio) hos modparten

Den borgerlige forfatning skal i enhver stat være republikansk. (”Denne forfatning fordrer ifølge sin natur statsborgernes tilslutning om der skal være krig eller ej.I republikken er den lovgivende og den udøvende magt adskilt.)

Folkeretten skal grundes på en føderation af frie stater. (et folkeforbund der dog ikke må være en folkestat )

Verdensborgerretten skal indskrænke sig til betingelserne for den almindelige gæstfrihed.(Gæstfrihed betyder den ret en fremmed har til ikke at blive fjendtligt behandlet når han betræder en fremmed jord … så længe han forholder sig fredeligt)

Skriftet virker velargumenteret og ikke naivt. Udgangspunktet er realistisk at ”krigen er samfundenes naturlige tilstand og at freden skal vindes”

"I object to violence because when it appears to do good, the good is only temporary; the evil it does is permanent."

Hannah Arendt var kendt som en kompromisløs filosof, skribent og debattør. Hendes opgør med alt hvad der er totalitært og hendes udforskning af menneskers ondskab er stadig lige aktuel. Noget af det farligste mente hun var når mennesker, i deres iver for at være til nytte, handler pr. automatik. Hendes tænkning er en hyldest til refleksionen og den sunde fornuft, som sætter mennesket i stand til at træde et skridt tilbage fra verdens vrimmel og vælge hvad det selv vil.

Fredsbevarelse i et universalrige

Pax Romanum

Det kinesiske kejserrige

Dante Alighieri (1265-1321) : Monarchia

Dante thinks that the best form of government is a universal monarchy or, in other words, a universal empire.

Dante states that the Empire is necessary, since it’s the only way peace can be maintained. In fact the Emperor owns every material good and so has no greed (cupidigia), which is the real cause for wars and struggles.

God directly gives the power both to the Pope and to the Emperor: to the former the religious or spiritual power, to the latter the political or temporal power. There must be no interference of each auctoritas to the other. Therefore, the Emperor must assure the earthly happiness to the man, while the Pope must prepare him for after-life happiness.

Fredsbevarelse gennem magtbalance mellem stater

Er målet en bevarelse af fred mellem staterne eller en tryghed hos de siddende regeringer mod indre omvæltninger ?

Tolerance som middel til at undgå konflikt. (især religiøs tolerance)

Lockes grundsynspunkt er at mennesker er født lige og med en række umistelige rettigheder til liv frihed og ejendom. Staten skal beskytte disse rettigheder.

Voltaire skrev skriftet til forsvar for en protestantisk familiefar (Jean Calas ) der uretfærdigt var anklaget for at myrde sin søn da denne (antageligt) ville konvertere til katolicismen .

Gavegivning , handel og sociale kontakter (sociale kontrakter) som alternativ til krig.

Som alternativ til krig hvor den ene eller begge parter taber kan et samfund baseret på gavegivning ,handel og social interaktion føre til en win – win situation for begge parter

In his classic work The Gift, Mauss argued that gifts are never "free". Rather, human history is full of examples that gifts give rise to reciprocal exchange. The famous question that drove his inquiry into the anthropology of the gift was: "What power resides in the object given that causes its recipient to pay it back?" . The answer is simple: the gift is a "total prestation", imbued with "spiritual mechanisms", engaging the honour of both giver and receiver such transactions transcend the divisions between the spiritual and the material in a way that according to Mauss is almost "magical". The giver does not merely give an object but also part of himself, for the object is indissolubly tied to the giver: "the objects are never completely separated from the men who exchange them" .Because of this bond between giver and gift, the act of giving creates a social bond with an obligation to reciprocate on part of the recipient. To not reciprocate means to lose honour and status.

Gavegivning for fred (bestikkelse) ”Frikøbe” en by eller et land fra angreb ved årlige betalinger

Fredsbevægelser

Pacifismen

Bertha Sophie Felicitas Freifrau von Suttner (Baronesse Bertha von Suttner) er født den 9. juni 1843 i Prag (i det daværende Østrig-Ungarn og døde den 21. juni 1914 i Wien. Hun var underviser, pacifist, kvindesagsforkæmper og forfatter. Hendes far var general og alle mandlige medlemmer i hendes familien deltog i Østrigs krige. Hun har arbejdet som sekretær for Alfred Nobel, og været meget aktiv som fredsforkæmper.

Bertha von Suttner tildeles Nobels Fredspris i 1905. Forfatter til romanen Ned med våbnene som filmatiseres i 1914 – verdens første antikrigsfilm.

Pacifism - Pacifism is the belief that war of any kind is morally unacceptable and/or pragmatically not worth the cost. Pacifists extend humanitarian concern not just to enemy civilians but also to combatants, especially conscripts.

Although organized peace movements did not appear until the 19th century, the modern search for a means of preventing war began with the rise of nation-states at the end of the Middle Ages. In the 14th century Dante Alighieri proposed a world empire to abolish war; in the 15th century George of Poděbrad, King of Bohemia, proposed an international parliament; in the 16th century Henry IV of France made a similar suggestion; in the 17th century the English Quaker William Penn wrote An Essay Towards the Present and Future Peace of Europe (1694); and in the 18th century the French writer Charles Irénée Castel, who was known as the Abbé de St-Pierre, influenced readers of his time with his proposals for securing “perpetual peace”, which were enlarged on by Immanuel Kant.

The first peace society in history was organized in New York in 1815 by the American merchant David Low Dodge; another was organized in Massachusetts in the same year by the theologian Noah Worcester; and both were incorporated into the American Peace Society founded by the pacifist William Ladd in 1828. Other peace societies were established in European countries later in the century; and, in 1848, the American linguist Elihu Burritt founded the League of Universal Brotherhood, which established branches in the United States, Great Britain, France, and Holland. These early idealistic groups formulated no specific plans to prevent war, however. The peace movement in the United States lost momentum during the American Civil War, when many of its adherents maintained that preservation of the Union and the abolition of slavery had to be achieved at any cost.

Many new groups were organized towards the end of the 19th century, including the International Workingmen's Association, which advocated workers' strikes to prevent wars, and the International Peace Bureau, composed of national peace councils and committees from various countries. Frequent meetings and congresses and the announcement of such awards as the Nobel Peace Prize stimulated public interest in the peace movement. Nevertheless, wars multiplied in frequency and intensity during the same period. The South African War (Boer War), the Spanish-American War, and finally World War I all but destroyed the peace movement.

Aldrig Mere Krig er en forening startet i 1926 for pacifister, der søger fredelige/ikkevoldelige løsninger på konflikter. Aldrig Mere Krig er en dansk afdeling af Krigsmodstandernes Internationale Forbund, War Resisters' International (WRI) med hovedkvarter i London.

Kampagnen mod Atomvåben fik stor folkelig opbakning med atommarcherne, de såkaldte Påskemarcher, som kunne samle op til 30.000 deltagere.

Formålet med marchen var at demonstrere mod atomoprustning i både Øst og i Vest.

Konfliktløsning med fredelige midler

Diplomatiets rolle

Til begrebet diplomati er knyttet forestillinger om fredelighed og samarbejde i modsætning til krig og konflikt. Diplomati er imidlertid et middel, som stater anvender i forsøg på at fremme egne interesser ved at påvirke eller presse andre stater. Derfor er diplomati andet end rent formelle og venskabelige relationer mellem stater.

Diplomater (sendebud) har til alle tider nyt en særlig beskyttelse (ukrænkelighed) det er ikke altid blevet respekteret.

Så længe virkelig ordnede stater har eksisteret jævnsides, i anerkendt retsforhold, uden permanent krigstilstand, har der imellem dem været opretholdt mere eller mindre faste forbindelser enten gennem herskernes personlige møder eller ved sendebud. Fra de ældste historiske riger, Babylonien, Assyrien, Ægypten, Grækenland og den romerske republik/Romerriget haves adskillige efterretninger om sådanne diplomatiske sendinger. Et eksempel på oldtidsrigernes udenrigske samkvemsformer haves i den berømte diplomatiske korrespondance på lertavler med kileskrift, der for i 1887 blev fundet i en ægyptisk landsby, Tell el-Amarna, og hvoraf det fremgik, at akkadisk (eller rettere babylonsk) omkring 1500 f.Kr. anvendtes som diplomatisk sprog i Vestasien.

Navnlig for det romerske riges vedkommende udviklede der sig efterhånden visse faste former for krigserklæringer, fredsslutninger og traktatmæssige aftaler. Disse former sammenfattedes under navnet jus fetiale, og et kollegium af præster, fetialerne, vågede over, at de folkeretlige akter og ceremonier fandt Sted på rette måde. Mange senere diplomatiske termer stammer allerede fra denne tid.

Traditionerne fra Romerriget bevaredes i middelalderen af de institutioner, der overtog Roms krav på verdensherredømmet: det tysk-romerske rige og den pavelige kurie. Paven udsendte sine nuntier og legater, der som pavens repræsentanter skulle gennemføre hans bestemmelser, undersøge og pådømme tvistemål etc. Middelalderens fyrster udvekslede også indbyrdes sendemænd, men disse forbindelser havde en mere tilfældig karakter fremkaldt af øjeblikkets krav.

Den mest almindelige form for diplomati er et lands faste repræsentation i andre lande under ledelse af en ambassadør. Dette system kom i løbet af 1600-t. i ret faste rammer i Europa. Reglerne vedrørende diplomatisk repræsentation er fastlagt i Wienerkonventionen af 1961. En diplomats funktioner er at repræsentere sit land og beskytte dets interesser, at forhandle med det andet lands myndigheder, at holde sig informeret om forholdene i det andet land med alle lovlige midler samt at fremme økonomiske, kulturelle og andre forbindelser mellem de to lande.

Begrebet diplomati er desuden knyttet til afgrænsede begivenheder som konferencer, fredsslutninger o.l., hvori der ofte deltager mange lande, fx Wienerkongressen 1814-15 og Versailleskonferencen 1919. Siden 2. Verdenskrig er antallet af internationale organisationer vokset stærkt, og mange stater har faste repræsentationer ved disse organisationer, fx FN, NATO og OECD. Herved har det såkaldte multilaterale diplomati fået en mere institutionaliseret karakter og er blevet af væsentlig betydning for det enkelte lands udenrigspolitik.

Stater kommunikerer og informerer tillige hinanden på anden måde end gennem diplomati, fx ved regeringslederes taler og pressemeddelelser, under statsbesøg eller ved iværksættelse af økonomiske eller militære foranstaltninger.

Sport som ”krigssurrogat”

Nobels fredspris

Fredssymboler Fredsduen og olivengrenen som symbol

Folkeforbundet 1919

FN 1947

Fredsbevarende styrker under FN flag for at adskille de stridende parter ( f.eks Cypern ,Gaza )

Den Internationale Domstol i Haag

er FNs primære domstolsorgan. Den etableredes i 1945 og dens statut udgør en integreret del af FN-Pagten. Domstolen har to hovedfunktioner: dels at afgøre folkeretlige tvister mellem stater, dels at afgive vejledende juridiske udtalelser i forbindelse med juridiske spørgsmål fra visse internationale organer.

I sager mellem stater er retsplejen for Domstolen frivillig i den forstand, at kun de stater, der udtrykkeligt har accepteret Domstolens myndighed til at dømme i mellemstatslige tvister, er bundet af en afgørelse fra Haag. Kun 64 af FNs 191 medlemsstater har accepteret denne domsmyndighed.

Der er 15 dommere valgt for en ni-årig periode af FNs generalforsamling og Sikkerhedsrådet. Hvert 3. år afholdes valg til en trediedel af posterne. Dommerne er ikke repræsentanter for deres hjemlande, men uafhængige. I tilfælde, hvor der ikke er en dommer fra en stat, der er part i en sag, kan staten udpege en ad hoc dommer. For tiden er der ikke nogen dansk dommer.

Fredsforskning .

Johan Galtung ( 1930 - ) definerer fred som det modsatte af vold, ikke som det modsatte af krig, og siger bl.a. "at arbejde for fred er at udvide spektrummet for de ikke-voldelige muligheder".

Den anden dreng får appelsinen, den første dreng bliver vred og pønser på hævn.

Den, ifølge Galtung, kedelige, diplomatiske løsning: Hver dreng får en halv appelsin, hver dreng bliver kun delvist tilfreds

Drengene presser appelsinen, deler saften, sår kernerne i en ny fælles appelsinlund, og nyder frugterne og lunden i fællesskab fremover

Krigens omkostninger

Omkring 1 % af verdens befolkning er for tiden soldater. De samlede forsvarsbudgetter svarer til ca 2% af verdens ressourcer om året.Ca halvdelen af ressourcerne bruges af USA.

Det lyder ikke af meget, men tallene er gennemsnitstal og visse lande er meget mere militariserede en disse tal giver udtryk for.

Da det gik værst til under den amerikanske borgerkrig og de to verdenskrige var (op imod 10 % ? ) af de krigsførende landes mandlige befolkning under våben.

Der fødes for tiden hvert år ca 130 mio mennesker og dør ca 55 mio .De fleste dør af sygdomme og underernæring og ikke af krig, selvom det 20 århundredes krige nok har kostet omkring 50 mio mennesker livet udover de normale dødsfald. Regner man Stalins og Mao’ terror med stiger tallet med 100 mio mennesker.

Verdenssamfundet stræber efter at den internationale udviklingshjælp skal nå 0.7 % af BNP dvs. ca 1/3 af militærudgifterne. For tiden er den faktiske hjælp langt lavere.

Krigens omkostninger kan imidlertid ikke udregnes i dødsfald og forsvarsudgifter .De største omkostninger ligger i manglende udvikling ,den menneskelig usikkerhed og sorg samt de materielle ødelæggelser som krigen medfører som en belastning for fremtidige generationer.

I den rige del af verden er levetiden normalt omring 80 år, i den fattige del fortsat under halvdelen af dette - som den åbenbart har været i det meste af menneskeslægtens historie.

Den rigeste femtedel af verdens befolkning tjener mere end 85 % af den samlede indkomst i verden.

Det er ikke sikkert at ophør med krig kan rette op på disse forhold, men krigslignende tilstande har altid været forbundet med fattigdom og tab for de det går udover.

Martin Luther King : "True peace is not merely the absence of tension: it is the presence of justice."

Nonius Svinghage

" at leve er at lære - at lære er at leve"

Formålet med dette notat er at indkredse og afklare indholdet af begreberne ”krig” og ”fred”. Ved vi hvad vi taler om når vi bruger begreberne, og er vi enige om indholdet?