|
Det er dejligt at lave sangbøger.
Men som alt andet her i livet skal man
tænke sig om.
Der er mange slags sangbøger :
Nogle, som f.eks Højskolesangbogen
,Lystige viser eller sangbøgerne fra Wilhelm Hansens musikforlag er i
deres natur samleværker der retter sig mod et meget bredt publikum.
Andre som f.eks ”sanghæftet" til
jubilæet eller den runde fødselsdag retter sig mod en enkelt person
eller virksomhed eller evt. en enkelt begivenhed.
Danmark har mange foreninger – der alle
har årsmøder.
Enhver forening med respekt for sig selv
laver et sanghæfte til årsmødet – år efter år med næsten det samme
indhold.
Jeg har lavet mange sangbøger og
sanghæfter og vil gerne give nogle erfaringer videre :
1) 1.
Når man laver en sangbog skal man først og fremmest tænke på dem der
skal bruge bogen. Det er de personer der gerne skulle genfinde de sange
de gerne vil synge, men som de ikke kan huske teksten til. Der skulle
også gerne være nogle tekster som de ikke kender, men som de gerne vil
synge når de først får dem lært.
2) 2.
Sange i en sangbog skal være
fællessange ,dvs. Sange der kan synges af flere. Sange der kun kan
synges som solosange kan være meget smukke, men har egentlig ikke plads
i et sanghæfte.
3) 3. I
sangbøger er det teksten der er i højsædet. Naturligvis er det rart med
noder, men sangbogen formål er først og fremmest fællesskabet i
afsyngningen .Man må kunne gå ud fra at melodierne er kendte af de
fleste – og at de andre bare synger med. Et sanghæfte er ikke det samme
som et øvehæfte til korsang.
4) 4.
Når man gengiver en tekst så
gengiver man den med alle vers ,med rigtig stavning samt angivelse af
forfatternavn og årstal hvis man kan finde det. Det sætter teksten ind i
det rigtige historiske perspektiv og ærer forfatteren især hvis man
”glemmer” at betale for ophavsretten.
5) 5.Selvom
der ikke gengives noder skal der være en angivelse af den melodi sangen
skal/kan synges på samt komponisten til denne.
6) 6.
Ved gengivelsen af sangen i
sanghæftet skal der kun være én sang pr side ,selvom det så kun er
ganske få linier. Afsyngning af sange er ikke bare aber der brøler.
Forfatteren har haft en mening med teksten – og det er mange gange en
ren fornøjelse at læse teksten før man synger den.
7) 7.
Hvis sangbogen retter sig mod
voksne (modne) personer, og de samtidigt forventes afsungne i dunkle
lokaler fyldt med tobaksrøg, er det vigtigt at typografien svarer til
dette. Man skal altså anvende en passende punktstørrelse på f.eks 12
eller større.
8) 8.
Sangbøger kan godt indeholde
andet end sange ,f. eks praktiske oplysninger der kan bruges i
forbindelse med at sangbogen er i anvendelse. Eksempler på dette kan f.
eks være betegnelsen på ØL på hovedsprogene , hvad hedder NEJ TAK på
Kroatisk , et lille landkort eller hvad man nu ellers kan finde på der
er relevant.
9) 9.Sangbøger
må gerne være illustreret med vignetter og lignende ,men det må ikke
tage overhånd så man ikke kan finde frem til sangene.
1010. Og så er der det med ophavsretten.
a) Sangtekster
er generelt beskyttede i 70 år efter forfatterens død .
Man må på den anden side gerne kopiere
til rent ”privat brug”.
Sangbøger i meget små oplag der ikke
skal anvendes kommercielt ligger i en gråzone. Mens et fotokopieret
engangsoplag på 100 til en familiemiddag sikkert ikke vil genere nogen ,
så vil det samme oplag i en trykt udgave i stift bind der videregives
til venner og bekendte sikkert være et brud på reglerne. Laver man en
bog i 30-50 ekspl. der holdes i en snæver kreds er der næppe nogen der
vil gø.
b) På
den anden side er det ikke særligt dyrt at være lovlig. Så vidt jeg
husker så koster det ca 500 kr/sang i et oplag på indtil 5000 stk. hvis
formålet ikke er en kommerciel udnyttelse af sangen. Wilhelm Hansens
musikforlag kan i givet fald hjælpe med at finde rettighedsindehaverne.
11
Der skal ikke være for mange
sange i hæftet. 100 stk må være nok ellers fylder det for meget.
|
