Rama sidder sammen med sin kone Sita mens abeguden Hanuman hilser på (Fra Ramayana )

Indien har verdens næststørste befolkning (efter Kina). Med 324 indb. pr. km2 er landet samtidig blandt de tættest befolkede.

Der tales et utal af sprog i Indien. Af disse er 18 officielle med Hindi som det største. Det tales af ca. 1/3 af befolkningen.

Hvert tiende år afholdes en altomfattende og meget detaljeret folketælling. Den seneste i 2001 viste en befolkning på 1028 mio. Heraf var kun 48% kvinder, hvilket er næsten enestående i verden.Det afspejler kvindernes hårde livsvilkår og befolkningens præference for drengebørn. Mange fødsler og dødsfald finder sted uden at blive registreret, men fødselshyppigheden blev ved folketællingen beregnet til 3% og den forventede middellevetid til 63 år (2003). I tiåret frem til 1991 var den årlige befolkningstilvækst 2,1% mod 1,8% i tiåret efter.

Efter uafhængigheden har skiftende regeringer set befolkningsvæksten som et af landets store problemer, og familieplanlægningsprogrammer er forsøgt udbredt. Idéen om børnebegrænsning strider ikke grundlæggende mod hinduistiske leveregler, men programmerne har til gengæld vist sig vanskelige at gennemføre i fattige bondefamilier, som ofte har haft stærke ønsker om at forøge familiens arbejdsstyrke og dermed indkomstmuligheder. Midt i 1970'erne var reaktionerne på en nærmest militært organiseret sterilisationskampagne blandt fattige landarbejdere i Nordindien medvirkende til, at regeringen indførte undtagelsestilstand og efterfølgende måtte træde tilbage. Der har været en stigende erkendelse af, at landets befolkningsvækst først og fremmest er et fattigdomsproblem, og med en hastigt voksende middelklasse er den samlede fødselshyppighed jævnt faldende, især i Sydindien.

72% af inderne bor på landet og en stigende del bor i de 35 byer med mere end 1 mio. indb.; blandt dem er nogle af verdens største byer. De tre største byer, Mumbai, Kolkata og Delhi har tilsammen mere end 42 mio. indb.

Mere end 15 mio. indere bor uden for landets grænser; mange har tæt kontakt med moderlandet og bidrager med investeringer og overførsler væsentligt til den indiske valutakasse.

Med en årlig gnsntl. indkomst på ca. 2800　kr. er den indiske befolkning i 2003 ikke længere blandt de absolut fattigste i verden. Tallet dækker over meget store forskelle, idet 270　mio. lever under den officielle indiske fattigdomsgrænse, mens op imod 300　mio. har en levestandard, der kan sammenlignes med europæeres. Andelen af befolkningen under den indiske fattigdomsgrænse er faldet fra 54% i 1972 til 26% i 2006.

Ca 1/3 af befolkningen er analfabeter – mest hos kvinderne, men tallet er faldende.

I lange perioder af Indiens historie har kvinden både formelt og reelt haft en underordnet stilling til manden. Ikke mindst hos hinduerne og hos islam – men mindre hos buddhisterne. . Men klasse og kaste er i nogen sammenhæng vigtigere end kønnet. En brahmansk kvinde står socialt set over en mand i kasten under, akkurat som en rig kvinde socialt set står over en fattig mand på den sociale rangstige.

Problemområderne har været arveret, medgift (medgiftsdrab), barneægteskaber, enkens stilling (enkebrænding ,forbud mod nyt ægteskab) ,kvinden stilling i familien ,problemer i forbindelse med manglende fødsel af en søn osv.

Omkring 1950 var den nyfødte pige forventede levetid kun ca 32 år. Nu er denne heldigvis fordoblet.

Der er et massivt underskud af kvinder i Indien og underskuddet bliver større. I 1901 var der 972 kvinder pr/1000 mænd, i 1991 var tallet 929/1000.

Der er langt flere enker end enkemænd i Indien ,og enkens sociale status er meget lav.

Formelt er kvinden nu ligestillet med manden i alle forhold, men reelt ser det stadigvæk meget anderledes ud.

En mangfoldighed af religioner og religiøse retninger præger det moderne indiske samfund. Ifølge forfatningen har Indien religionsfrihed og er et sekulært samfund. Det betyder dog ikke, at de religiøse samfund altid lever side om side i fred og fordragelighed; bl.a. kommer det hyppigt til voldelige sammenstød mellem hinduer og muslimer. Det var også religiøse tilhørsforhold, der efter Indiens uafhængighed i 1947 delte landet i det hinduistisk prægede Indien og den overvejende islamiske stat Pakistan, som oprindelig også omfattede det nuværende Bangladesh.

Hinduismen er Indiens største religionssamfund og omfatter ca. 80% af befolkningen. Den er fællesnævner for en lang række forskellige religiøse anskuelser og trosformer og har sit udspring i den indiske urbefolknings religion og den gamle vedareligion, som ariske stammer bragte med sig til Indien for over 3500 år siden.

The Upanishads are Hindu scriptures that constitute the core teachings of Vedanta. They do not belong to any particular period of Sanskrit literature: the oldest, such as the Brhadaranyaka and Chandogya Upanishads, date to the late Brahmana period (around the middle of the first millennium BCE), while the latest were composed in the medieval and early modern period.

The Bhagavad Gita is an important Sanskrit Hindu scripture. It is revered as a sacred scripture of Hinduism, and considered as one of the most important religious classics of the world. The Bhagavad Gita is a part of the Mahabharata, comprising 700 verses. The teacher of the Bhagavad Gita is Krishna, who is regarded by the Hindus as the supreme manifestation of the Lord Himself, and is referred to within as Bhagavan—the divine one.

Islam kom med arabiske handlende til Indien allerede i 700-t., men det var først med de muslimske erobringer i Nord- og Centralindien fra 1000-t., at islam blev en betydelig religiøs faktor på subkontinentet. I begyndelsen bestod det muslimske samfund hovedsagelig af den herskende overklasse, men senere var det især folk fra de lavere sociale klasser, der konverterede til islam. Muslimerne, som næsten alle er sunnitter, udgør ca. 12% af befolkningen.

Buddhismen opstod som en reformbevægelse i Nordindien omkring 500 f.Kr., idet Buddha hverken ville anerkende præstestanden, dvs. brahmanerne, som en privilegeret åndelig overklasse eller de vediske skrifter som højeste religiøse autoritet. I mere end 1500 år blomstrede buddhismen i Indien, men hinduismen og den islamiske ekspansion fortrængte den med tiden fra moderlandet, og omkring 1200 var den stort set forsvundet fra indisk område. I nyere tid har buddhismen imidlertid fået en renæssance i Indien, idet flere millioner kasteløse hinduer er gået over til buddhismen. Religionen står bl.a. for at "intet er varigt! Og at "alting har sin årsag!"

Jainismen, der opstod omtrent samtidig med buddhismen, var ligeledes oprindelig en reformbevægelse rettet mod de vediske idealer.Religionen står for "ikke vold" og askese . Der er ca. 3 mio. jainister i Indien.

Sikhismen, der indeholder elementer fra både hinduismen og islam, blev stiftet i 1500-t. af den religiøse forkynder Nanak fra Punjab. Religionen har i dag ca. 13 mio. tilhængere.

I Bombayområdet lever der ca. 120000 parsere, der er tilhængere af en nutidig udgave af zarathustrismen. En række befolkningsgrupper lader sig vanskeligt klassificere i religiøs henseende. De kaldes stammefolk eller animister, men ofte praktiserer de en folkelig hinduisme.

Kristendommen, som hovedsagelig er udbredt i Syd- og Nordøstindien, omfatter knap 3% af Indiens befolkning.

　 　 　 　 　 　 　
Geografi　

Det indiske landskab kan naturligt opdeles i fire områder: Himalaya mod nord, Gangessletten, der strækker sig over det meste af Nordindien, Deccanhøjsletten, der udgør kernen i Indien syd for Ganges, samt kystsletterne.

Himalaya har stor indflydelse på klimaet i det meste af Indien, idet bjergene skærmer for Centralasiens kulde. Den over 8　km høje bjergkæde er verdens højeste; den er samtidig blandt de yngste og under stadig forandring. Den geologiske aktivitet betyder, at mange egne i Nordindien jævnligt rammes af jordskælv. Se også Himalaya.

På nær Himalaya ligger hele Indien i den tropiske zone og domineres af monsunerne. Fra juni til september blæser SV-monsunen ind over subkontinentet. Over det varme ocean har luften optaget store mængder vanddamp, som afgives som regn, når vindene tvinges op over kystbjergene. De fleste egne får mindst 80% af årsnedbøren under sommermonsunen. Nedbørsmængderne varierer stærkt fra ørkenområderne i NV, som oftest ligger uden for monsunvindens rækkevidde, til kystsletterne og bjergskråningerne. Landsbyen Cherrapunji i delstaten Meghalaya ligger på en sådan skråning og modtager mere nedbør end noget andet sted på Jorden; i gennemsnit over 11000　mm om året. Samtidig er der store forskelle på sommernedbøren fra år til år.

I Himalaya skyller regnen store mængder jord og grus ud i floderne. Under de årlige oversvømmelser efterlader Ganges og dens bifloder frugtbare aflejringer på sletten. I årtusinder har disse aflejringer skabt grundlag for et intensivt landbrug, men de skaber også problemer for kunstvandings- og vandkraftanlæg.

Under sommermonsunen rammes Indiens kyster med mellemrum af voldsomme storme og flodbølger. Det er især de lavtliggende områder på østkysten, det går ud over.

I januar og februar blæser vintermonsunen fra NØ; den medfører kun små nedbørsmængder og giver en kølig periode. Forår og efterår mellem de to regnperioder er præget af tørt og varmt vejr. I hele Indien syd for Himalaya er forår, sommer og efterår meget varme; temperaturer over 50　°C forekommer hvert år. Især i Gangesslettens fugtige luft kan klimaet føles meget ubehageligt. Om vinteren er det fortsat ret varmt i Sydindien, om end køligere på Deccanhøjsletten, mens det i Nordindien kan blive ned til 0　°C.

Den naturlige vegetation er de fleste steder løvfældende eller stedsegrøn tropisk skov. Århundredernes landbrugskultur har reduceret skovarealet til 13%, og store områder, bl.a. Gangessletten, er stort set skovløse.

Indian agriculture is heavily dependent on the climate of India: a favorable southwest summer monsoon is critical in securing water for irrigating Indian crops. In the past, droughts have periodically led to major Indian famines, including the Bengal famine of 1770, the Chalisa famine, the Doji bara famine, the Great Famine of 1876–78; and the Bengal famine of 1943. "The prospect of a devastating famine every few years was inherent in India's ecology"

The last near-famines were the Bihar starvation in December 1966 and a drought in Maharashtra in 1970-1973. Green Revolution has since improved yields significantly.

For an entire generation from the 1950s until the 1980s, India followed socialist-inspired policies. The economy was shackled by extensive regulation, protectionism, and public ownership, leading to pervasive corruption and slow growth. Since 1991, the nation has moved towards a market-based system. The policy change in 1991 came after an acute balance of payments crisis, and the emphasis since then has been to use foreign trade and foreign investment as integral parts of India's economy.

With an average annual GDP growth rate of 5.8% for the past two decades, the economy is among the fastest growing in the world. It has the world's second largest labour force, with 516.3 million people. In terms of output, the agricultural sector accounts for 28% of GDP; the service and industrial sectors make up 54% and 18% respectively.

Major agricultural products include rice, wheat, oilseed, cotton, jute, tea, sugarcane, potatoes; cattle, water buffalo, sheep, goats, poultry; fish. Major industries include textiles, chemicals, food processing, steel, transport equipment, cement, mining, petroleum, machinery, software. India's trade has reached a relatively moderate share 24% of GDP in 2006, up from 6% in 1985.

India's share of world trade has reached 1%. Major exports include petroleum products, textile goods, gems and jewelry, software, engineering goods, chemicals, leather manufactures.

Major imports include crude oil, machinery, gems, fertilizer, chemicals.

India's GDP is US$1.089 trillion, which makes it the twelfth-largest economy in the world or fourth largest by purchasing power adjusted exchange rates. India's nominal per capita income US$977 is ranked 128th in the world. In the late 2000s, India's economic growth has averaged 7½% a year, which will double the average income in a decade.

Indiens størrelse og naturlige grænser sammenholdt med landets traditionelle opdeling i en lang række selvstændige stater har fokuseret aggression, ekspansionslyst ,eventyrlyst indadtil og som hovedregel ikke mod lande udenfor de naturlige grænser i nord, nordvest og nordøst .De eksterne relationer har været præget af gensidige handels og kulturelle relationer samt af aggression udefra ind i Indien .

Grænsestridigheder har dog eksisteret til alle tider. Ikke mindst englænderne i Indien førte en ekspansiv politik overfor de nordlige grænsestater. Burma blev erobret men Afghanistan blev det ikke.

Der er også sket en omfattende "eksport" af arbejdskraft fra Indien til Sydøstasien og Afrika.

Der eksisterede traditionelt ikke nogen fælles indisk "nationalisme".

De mange indiske sprog har ligeledes vanskeliggjort fællesskaber. Så sent som i 2001 havde Indien 29 sprog der hver blev talt af mere end 1 mio. mennesker, samt et utal af mindre sprog.

Handelsforbindelser via Silkevejen begynder f.kr.

"Eksport" at buddhisme til Kina fra 1 årh. e.kr

Den kinesiske admiral Zeng He besøgte i begyndelsen af 1400 tallet flere steder i Indien på sine mange ekspeditioner mellem 1405 og 1433.

1841 Sikh erobringstogt fra Nordindien ind i Tibet

1962 krig mellem Indien og Kina om et område i Himalaya

Indisk intervention i 1989 for at forlige tamilske tigre og singalesere

Pakistan

Indo-Pakistani relations are grounded in the political, geographic, cultural, and economic links between the Islamic Republic of Pakistan and the Republic of India, two of the largest and fastest-developing countries in South Asia. The two countries share much of their common geographic location, and religious demographics (most notably Islam, Hinduism, Sikhism, Buddhism); yet diplomatic relations between the two are defined by numerous military conflicts and territorial disputes.

Much of South Asia came under direct control of Great Britain in the late 18th century. The British Raj over the Indian subcontinent lasted for almost two centuries. 95% of the people living in South Asia practised either Islam or Hinduism. The Muslim League, headed by Jinnah, proposed the Two Nation Theory in the early 20th century. According to the theory, Muslims and others shared little in common, and British India should be divided into two separate countries, one for the Muslims and the other for the Hindu majority, which he feared would suppress the Muslim minority. The campaign gained momentum in early 1940s and by the end of World War II, British India's partition looked inevitable. The Partition of India in 1947 created two large countries independent from Britain: Pakistan as two wings in the East and West, separated by India in the middle. Soon after Independence, India and Pakistan established diplomatic relations. Subsequent years were marked by bitter periodic conflict, and the nations went to war four times. The war in 1971 ended in defeat and another partition of Pakistan. The eastern wing split off as a new country named Bangladesh, while the western wing continued as Pakistan.

There was some improvement in relations since the mid-2000s. But relations soured again after the 2007 Samjhauta Express bombings by extremists from India, and the 2008 Mumbai Terrorist Attacks by a group of Pakistani men, and now mutual suspicion governs the relationship again.

Bangladesh

Bangladesh er et forholdsvist nyt land der først blev uafhængigt i 1971 .

Indien intervenerede til fordel for Bangladesh ved Pakistans opsplitning i 1971

Landet har haft en turbulent levetid, først som diktatur, men er siden 1992 et demokrati.

Befolkningstallet er blandt det største i verden, og er anslået til 147 mio.

Problemer med Indien med fordeling af vand fra floderne.

Nepal, hed indtil 15. januar 2008 officielt Kongeriget Nepal og var et monarki i Himalaya. Et nyvalgt parlament afskaffede monarkiet den 28. maj og erklærede Nepal for republik. Mere end 80% af nepaleserne er hinduer, hvilket er en højere procentdel end indiske hinduer. Ca. 15% af befolkningen er buddhister.

Kongedømmet Bhutan er et land i Himalaya, der er lukket inde mellem Indien og Kina. Landet er til en vis grad økonomisk og politisk afhængig af Indien. Indtil 1961 blev landet lukket for tilrejsende, og således kontrolleres turismen. Landet er det eneste, hvor mahayanabuddhisme er statsreligionen, og myndighederne lægger stor vægt på at stimulere traditioner så som brug af nationale klædedragter.

I en aftale mellem Bhutan og Indien fra 2007 hedder det :

Sikkim er et gammelt kongerige der i 1947 blev tilknyttet Indien som et protektorat. I 1975 blev landet en regulær del af Indien og kongedømmet blev afskaffet.

India-Russian relations refers to the bilateral relations between the Republic of India and the Russian Federation. During the Cold War, India and the Soviet Union enjoyed a strong strategic, military, economic and diplomatic relationship. After the collapse of the USSR, India improved its relations with the West but it continued its close relations with Russia. India is the second largest market for Russian arms industry. In 2004, more than 70% on Indian Military's hardware came from Russia, making Russia the chief supplier of arms Since 2000 and the visit of Vladimir Putin in India there have been an Indo-Russian Strategic Partnership.

During the Cold War, India, though being one of the pioneers and founding members of the Non-Aligned Movement, developed a closer relationship with the Soviet Union. India's strong relations with Moscow and the growing closeness between the United States and Pakistan, India's historic enemy, had estranged bilateral diplomacy between India and the U.S. for many years. However, it did not have any impact on cultural and people-to-people ties between the two countries because the US continued to be a major foreign aid donor to India. Some of modern-day India's best technical institutes were established during the Cold War with US funds and collaboration. Also, US helped India plan its Green Revolution during this era.

After the collapse of the Soviet Union, India began to review its foreign policy in a unipolar world following which, it took steps to develop even closer ties with the European Union and the United States. Today, India and the U.S. share an extensive strategic and economic relationship.

During the tenure of the Clinton and Bush administration, relations between India and the United States blossomed primarily over common concerns regarding growing Islamic extremism, energy security and climate change. Following the election of Barack Obama as the U.S. President in 2009, there was a downturn in India-U.S. relations primarily due to Obama administration's desire to increase relations with China, and Barack Obama's protectionist policies to deal with the economic crisis