|
For knapt så
længe siden, da jeg var glad endnu,
og drømte om en
fredfyldt jord, med plads til børn som du.
En verden uden
lige.Et eventyrets rige.
Hvor man ku'
længes efter LIDT, og skabe noget STORT.
Hvor jog vi dog
de drømme hen, og gjorde livet hårdt ?
En flugt fra
livets UNDREN, en jagt på mer' end ALT,
En tryghed skabt
af mindreværd, og svigten når det gjalt.
Når tvivlens
nådegave, blir frygtens massegrave,
og alle andre
end dig selv, blir' trusler mod din færd.
Så har du mistet
det, der gjorde livet noget værd.
Lad livet få en
chance, lad vær' at gå itu !
For der er mange
børn endnu, der drømmer lis'som du.
Lyksalighedens
venner, tar' fat i dine hænder,
og hjælper dig
tilbage til den lykke du forlod,
når blot du
rækker andre hånden, mens du tar' imod.
En uro i dit
hjerte. En længsel i dit sind.
En tro på
kærligheden lokker langsomt glæden ind.
Den varmer dine
tanker,og sprænger dine skranker.
Lad bare hjertet
sprænges ,så det rummer mer' end nu,
så du kan blive
lissom' før, og meget mere DU.
Der går et barn
og drømmer, om ting du ej forstår,
og længes efter
lidt af det, som ingen helt formår.
Han blæser os et
stykke,og smiler af sin lykke,
for han har set
et stjerneskud, og tror på det han ved,
at når en
stjerne falder ,må man ønske sig til FRED.
|
