Det var en lørdag
aften
dengang jeg drog
afsted.
Jeg skulle ud og måle,
Kræn Nielsen
- han var med.
Mod bygstubmarkens
nordre skel,
det gik i ro og mag.
I morgen bliver lige -
godt,
forskellig fra i dag !
Nu har han snart
huseret
i femogtyve år.
Nu er det vel på tide,
vi ham i jorden får!
Fra evighed til
evighed
for tyve daler - Slet
!
Det lyder ikke
rimeligt.
Lad nåde gå for ret !
Mod
klarfrostnattehimlen
ses skellet som det
gjaldt.
Han ved hvordan det
ligger !
Han ved det ligger
galt !
Det har vi vidst i
mange år,
og skaden - den er
sket!
Nu er det vist på tide
at -
vi får - sat skik på
det !
For sidste gang - så
måler
han markens areal,
med slæbebånd og
stikker
Monstro han måler galt
?
Næ ! Jeg vil vidne for
enhver
at skellet nu vil stå
,
som før end Kræn han
gjorde det ,
I ved man ikke
må.
Lad være at Sankt
Peter
engang har lyst i
band,
Med føje og med fynde
thi hård var tidens
tand !
Men nu vil vi ha' fred
og ro,
for al det spøgeri.
Så fra i morgen
klokken tolv,
så er det bal forbi.
